Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Frank Nielsen kom tilbage på førstepladsen i DM i rally

DM Rally 
23/06/11 

For anden gang i år scorede den lokale rallykører maksimumpoint i et løb
Efter skuffelsen ved den forrige afdeling af Danmarksmesterskabet i rally vendte Frank Nielsen og hans makker Børge Jensen tilbage for fuld musik ved Rally Sønderborg, der var tredje afdeling af årets mesterskab.
Det blev ikke blot til en klassesejr. Det blev også til en placering som bedste mandskab i 2WD-klassen, hvor Odder-holdet nu er tilbage på førstepladsen i tabellen.
 

”Jeg havde ikke regnet med, at det ville lykkedes for os, for jeg troede, at Super 1600-bilerne ville have været hurtigere, og at Anders Rygaard ville være hurtig til at lære sin nye bil at kende. Vi kunne åbenbart følge med, så det er et resultat, jeg er godt tilfreds med,” siger Frank Nielsen.

”Grundlaget for sejren lagde vi på prøve 2, hvor der var et godt stykke grus. Det er lige vand på min mølle med sådan en gang grus. Der tog vi et lille hug, og så var vi ellers stabile hele dagen. Det er bare gået over stok og sten.”

Frank Nielsen kom i mål et halvt minut foran Anders Rygaard og Kim Wentzel, og dette resultat betyder nu, at han og Kim Wentzel har lige mange mesterskabspoint.


Frank Nielsen er tilbage i front for Danmarksmesterskabet.
(Foto: FN-Rally)

”Vi er tilbage på en delt førsteplads. I DM-sammenhæng er det ganske udmærket, at vi står rimeligt lige, for nu har vi bevist, at vi kan køre fra ham,” siger Frank Nielsen.

Den forrige afdeling af Danmarksmesterskabet endte med et stort rundt nul til Odder-køreren, da et sensor-problem ikke stod at løse. Det var blevet løst til Rally Sønderborg, men her opstod der et andet problem.

”Bilen satte ud hele dagen. Det var lige før det punkt, hvor motoren ramte omdrejningsbegrænseren, at der kom nogle udsættere,” forklarer Frank Nielsen. ”Vi kunne ikke finde ud af, hvad der var galt, så det må vi have løst i sommerpausen. Det var heldigvis ikke noget, vi bemærkede, for vi har ikke rigtigt kunnet komme op på omdrejningsbegrænseren på grund af vejret.”

FN-Rally


Læs mere om:
  • Sønderborg
  • 18/06/11 - Sønderborg - DM Rally - DM
  •