Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Svækket Vojens-hold skal på besøg hos topholdet Outrup

Speedway 
23/06/11 

Ligamandskabet fra Vojens gæster fredag aften topholdet Outrup – og selvom Vojens kommer med to sejre i bagagen fra de seneste liga-matcher, kan det blive en svær opgave for sønderjyderne.
 

Vojens må nemlig undvære sine to største profiler til matchen mod Outrup.

Mikkel B Jensen skal til Polen, hvor han lørdag deltager i VM Semi Finalen for kørere under 21 år og også Hans Andersen har meldt afbud til fredagens match.

Derfor stiller holdleder Ib Christiansen med to nye polakker på holdet – et sats der kan gå begge veje, da mange af de polske kørere har ry for at være humør-kørere – forstået på den måde at endten får de en god start på matchen og levere flotte resultater hele f´dagen, men også den omvente situation er en risiko.

Mens Vojens har mandskabs-problemer kan Outrups holdleder Steven Andersen mønstre et hold i absolut stærkeste opstilling, hvilket vil sige med Niels Kr. Iversen som A-kører flankeret af de to formstærke B-kørere Mads Korneliussen og Kenni Larsen.

De to klubber har kørt sæsonens første indbyrdes opgør, som endte med en sejr på fire point til Outrup. Det betyder, at Vojens skal vinde udebane-matchen for at gøre sig forhåbninger om bonuspointet.

Holdopstillinger:

Outrup Speedway Club Vojens Speedway Klub
Niels Kr. Iversen (A) Michael Jepsen Jensen (B)
Kenni Larsen (B) Mariusz Frankow (B)
Mads Korneliussen (B) Pawel Miesiac (B)
Claes Nedermark (C) Klaus Jakobsen (D)
Marc Randrup (D) Thomas Jørgensen (D)

Matchen køres fredag den 24. juni 2011 med start klokken 19:00.
Sted: Outrup Speedway Center, Hennevej 35, 6855 Outrup.

Stillingen pr. 22. juni 2011:

M V U T KP MP BP P
1 Outrup 7 4 1 2 304 9 2 11
2 Holstebro 6 3 1 2 260 7 1 8
3 Slangerup 6 4 0 2 253 8 0 8
4 Holsted 5 3 1 1 222 7 1 8
5 Esbjerg 6 3 0 3 265 6 1 7
6 Vojens 6 2 0 4 250 4 1 5
7 Grindsted 5 1 1 3 195 3 0 3
8 Fjelsted 5 1 0 4 197 2 0 2