Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Michel Nykjær kører langdistanceløb på Padborg Park

Danish Endurance
Championship 

23/06/11 

DEC - Danish Endurance ChampionshipVM-køreren får sin første start i år på en dansk racerbane
Normalt er det berømte, internationale racerbaner med navne som Hungaroring, Monza og Donington Park, som den professionelle danske racerkører Michel Nykjær, Næstved, kører race på, når han deltager i kampen om det officielle verdensmesterskab for standardvogne.
 

Men på lørdag kører han sit første løb i denne sæson i Danmark, og det sker, når han vender tilbage til en af de baner, hvor han i sin tid skabte sig et navn herhjemme. På Padborg Park skal han i forbindelse med Ferrari Weekenden deltage i tredje afdeling af Danish Endurance Championship.


VM-køreren Michael Nykjær starter på lørdag i Danish Endurance Championship på Padborg Park
(Foto: Stine Østergård)

”Langdistanceløb er noget, jeg godt kan lide, og det glæder jeg mig meget til,” siger Michel Nykjær, der i søndags blev nummer fem i et VM-løb i Tjekkiet. ”Jeg kan godt lide at komme ud at køre nogle lange stints, for i sprintløb koster det bare, hvis du laver en lille fejl. I langdistanceløb gælder det om at køre på konstante tider, og hvis man kan køre konstant over en time, kan man vinde meget på det i forhold til en konkurrent, som måske kan køre en enkelt omgang nogle tiendedele hurtigere, men ikke kan gøre det hver gang.”

Ved løbet på Padborg Park stiller Michel Nykjær op for AD Racing, hvor han skal køre sammen med Martin Frederiksen, Odense, og Kent Bernsdorff, Ringe. Trioen skal køre en Renault Clio III, der kæmper med om pointene i såvel to-liters divisionen som i Clio-divisionen.


Michel Nykjær skal køre i denne Renault Clio III sammen med Kent Bernsdorf og Martin Frederiksen
(Foto: Morten Alstrup)

”Jeg har ikke kørt ret meget i en Clio, men vi har træning om formiddagen, og der glæder jeg mig til at prøve at se, hvordan den fungerer. Men det skulle gerne komme hurtigt og nemt,” siger Michel Nykjær. ”Det er to topmotiverede kørere, jeg skal køre med, og vi skal gøre vores bedste for at vinde klassen.”

Udover selve racet glæder VM-køreren sig også til, at han atter skal til Sønderjylland.

”Det er ikke siden min tid i Chevroleten i 2009, at jeg sidste gang kørte på Padborg Park,” siger han. ”Det bliver dejligt at køre på en af de danske baner, som jo er en noget mindre bane end dem, jeg er vant til at køre på.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Kent Bernsdorf
  • Martin Frederiksen
  • Michel Nykjær
  • Pole Position Denmark
  • Padborg Park
  • 25/06/11 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •  



    D4 Enterprise Solutions