Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

To klassesejre til Suzuki Motorsport i Rally Sønderborg

DM Rally 
26/06/11 

Suzuki Motorsport havde et succesfuldt Rally Sønderborg, der blev kørt i den forgangne weekend. Alle tre mandskaber kom trods hårde strabadser i mål, hvor det blev til hele to klassesejre, men herudover kunne et af holdene notere sig for deres bedste generelle resultat i et DM-rally. Det var Kenneth Madsen/Carina V. Møller (Dianalund/Helsingør), som sluttede på ottendepladsen.
 


Kenneth Madsen og Carina Møller fik deres bedste resultat generelt.
(Foto: Suzuki Motorsport)

”Jeg er meget tilfreds med at komme igennem og se det det ternede flag, men vi kunne faktisk godt være sluttet lidt længere fremme i generalklassementet,” siger Kenneth Madsen, der vandt Tunet National-klassen op til 1600 cm3.

”Vi satte et par placeringer til først på dagen, da frontklappen sprang op. Det var så ujævnt, at splitten sprang op i den ene side, og så troede vi slet ikke, at den var lukket. Carina måtte ud for at spænde den fast, og der mistede vi et halvt minut. Det havde rykket os et par pladser op generelt. Vi blev otter generelt og vandt klassen, så det er godt nok.”

Det var ikke kun den løse frontklap, som gav Kenneth Madsen/Carina V. Møller udfordringer. Det gjorde det regnvejr, som prægede det meste af løbet også.

”Man skal lige passe lidt på bilen i regnvejr,” siger Kenneth Madsen, ”men det er sjovt, når man får de rigtige dæk på og får kørt sig lidt ind på den, for man kan køre stærkere end man lige tror. Men der var et par gange, hvor vejforholdene lige overraskede os.”

Suzuki Motorsports anden klassesejr blev sikret af Niels Erik Jørgensen/Søren Andersen (Assens/Årslev), der havde deres første start i en af teamets Suzuki Swift Sport-modeller.

”Det var sjovt at køre Suzuki,” siger Niels Erik Jørgensen. ”Det var det rene bobslæde om formiddagen, men det var ikke Suzukien, der var problemet. Det var nok mere vejrforholdene. Om eftermiddagen tørrede det op, og så fik vi også lov til at opleve, at den både kan dreje og hænge på. Det gik vældig fint.”


Niels Erik Jørgensen og Søren Andersen kørte for første gang for Suzuki.
(Foto: Suzuki Motorsport)

Men det var tæt på, at begge Suzuki Motorsports gruppe N-biler ikke havde overlevet første hastighedsprøve. René Harms/Henrik Dernoff (Nørre Alslev/Ringsted) sad nemlig fast og bagfra kom Niels Erik Jørgensen/Søren Andersen. ”Jeg tænkte, at det var bedst, at vi ikke kom hjem til Anders med to skadede Suzukier, så vi valgte at køre ind i et hegn. Der kunne vi bakke ud og så køre udenom,” siger Niels Erik Jørgensen om det, der kunne være endt som et uheldigt stævnemøde.

”Det skete faktisk ikke andet, end at vi lige kom op af sporet, og så holdt vi på kanten på bundpladen og kunne ikke selv få bilen væk,” forklarer René Harms om optakten til episoden.

”Vi holdt rigtig, rigtig dumt. Vi fik fundet en official, men vi kunne ikke få bilen fri. Niels Erik og et Clio-hold kom forbi, men så kom der en Ford Puma, der kørte op bag i os, og så kunne vi slet ikke komme videre. Til sidst kom vi fri, men vi havde så kun et minuts respittid tilbage, da vi kom til prøve 2, så vi er utroligt glade for, at vi kunne gennemføre.”


René Harms og Henrik Dernoff sad fast på første prøve.
(Foto: Suzuki Motorsport)

Klassen for de mindste biler var præget af mandefald, så selv om episoden kostede René Harms/Henrik Dernoff 14 minutter, blev de alligevel noteret for en andenplads.

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • Carina V. Møller
  • Kenneth Madsen
  • Suzuki Motorsport
  • Sønderborg
  • 18/06/11 - Sønderborg - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: