Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Intercontinental Le Mans Cup

Imola - preview

ILM Cup 
25/06/11 

Den 3. juli køres næste afdeling af Intercontinental Le Mans Cup, og selvom hele startlisten endnu ikke er offentliggjort, er der allerede nu nogle ting der står helt klart.
24-timers løbet på Le Mans var i år på flere måder et meget underligt/anderledes racerløb. Der var flere alvorlige ulykker både i support klasserne samt i selve 24-timers løbet.
Hertil har jeg aldrig oplevet en så kold løbsnat, der blev målt kun 4 graders varme, eller skal vi sige kulde?
 

Imens de mange teams er i gang med at genopbygge de slidte racerbiler, er andre teams i gang med at bygge helt nye biler, her i blandt er Audi som fik totalskadet to R18 TDI biler. Alt tyder på at Audi kommer med helt nye biler til Imola, men spørgsmålet er stadig om Mike Rockenfeller sidder i den ene?

Pescarolo teamet som også fik smadret deres bil under 24-timers løbet, har meddelt at de også kommer til Imola, og dermed kan man mane frygten i jorden. Alle ved at økonomien i Pescarolo teamet er meget stram, og derfor kan man frygte hver gang der kommer sådanne ulykker, at det igen vil gå ud over teamets fremtidige virke.

Aston Martin Racing smadrede ikke biler imod murene på Le Mans i 2011, men jeg er helt sikker på at dette Le Mans bare skal glemmes eller fortrænges. Deres præstation var mildt sagt kritisabel, og de har valgt ikke at komme til Imola med de to AMR One.
Teamet præsterede bare fuldstændig håbløst på Le Mans, der skal simpelthen ske noget helt radikalt hvis den bil skal komme til at holde og samtidig køre stærkt.
Jeg vil sige at bilen på Le Mans, når den kørte, lød meget underlig under acceleration, og den viste på intet tidspunkt det potentiale som vi med rette kan forvente af Aston Martin.

Ud over de nævnte har både Quifel ASM og Team LNT Radical Ginetta valgt ikke at komme til Imola, det viser bare at selvom ACO nu kalder serien for Intercontinental Le Mans Cup og dermed har gjort de lange løb til et internationalt mesterskab, så er 24-timers løbet på Le Mans stadig det alle sigter efter og hvad der kommer derefter, er kun sekundært.
Måske vil det ændre sig næste år når mesterskabet omdøbes til et ACO/FIA verdensmesterskab?

Vejgaard

Læs mere om:
  • Imola
  •