Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Hans Andersen skal hjælpe Vojens til sejr

Speedway 
21/06/11 

Lørdag aften klarede Hans Andersen med nød og næppe kvalifikationen til næste runde i kampen om pladser i Grand Prix-serien 2012, men inden glæden for alvor var nået højdepunktet kom dukkerten søndag formiddag, hvor landstræner Anders Secher meddelte, at Hans Andersen ikke bliver en del af det danske landshold i 2011.
 

Onsdag aften skal Hans Andersen forsøge at rejse sig ovenpå skuffelsen over den manglende udtagelse – og hvilken bedre måde at gøre det på end at køre en hvis legemsdel ud af bukserne. Dette får hans Andersen god mulighed for, når han på Vojens Speedway Center står i spidsen for hjemmeholdet, der møder Esbjerg i en vigtig ligamatch.

Det er kun anden gang i år, at Hans Andersen er med for Vojens, men sidste gang var han med 17 point tæt på at hjælpe Vojens til en sejr, da det endte med et nederlag på bælot et enkelt point på udebane mod Fjelsted.

Onsdag aften har Hans og resten af Vojens-holdet fordel af hjemmebane og holdet går efter sejren over gæsterne fra Esbjerg, som stiller i noget nær stærkeste opstilling, dog må Esbjerg undvære deres svenske Grand Prix-kører Andreas Jonsson, der bliver erstattet af polske Adrian Miedzinski.

Holdopstillinger:

Vojens Speedway Klub Esbjerg MotorSport
Hans Andersen (A) Adrian Miedzinski (A)
Michael Jepsen Jensen (B) Leon Madsen (B)
Mikkel B Jensen (B) Joonas Kylmäkorpi (B)
Klaus Jakobsen (D) Kasper Lykke Nielsen (D)
Thomas Jørgensen (C) Steen Jensen (C)

Matchen køres onsdag den 22. juni 2011 med start klokken 19:00.
Sted: Vojens Speedway Center, Tinglykke 9, 6500 Vojens.

Stillingen pr. 19. juni 2011:

    M V U T KP MP BP P
1 Outrup 6 4 0 2 263 8 1 9
2 Holsted 5 3 1 1 222 7 1 8
3 Esbjerg 5 3 0 2 225 6 1 7
4 Holstebro 5 3 1 1 219 7 0 7
5 Slangerup 5 3 0 2 210 6 0 6
6 Vojens 5 1 0 4 203 2 1 3
7 Fjelsted 5 1 0 4 197 2 0 2
8 Grindsted 4 1 0 3 154 2 0 2
(Bemærk – ovenstående stilling er inden mandagens match mellem Grindsted og Outrup)