Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Holsted vandt uden Nicki Pedersen

Speedway 
17/06/11 

I Holsted havde de frygtet mødet med rivalerne fra Esbjerg, da hjemmeholdet vidste, at de måtte undvære holdkaptajn Nicki Pedersen, der var optaget af løb i Sverige, men Holsted havde intet at frygte, da Nicolai Klindt tog over og dominerede slaggerne i på ovalen i Holsted.
 

Holsted bragte sig foran allerede i aftenens første heat og derefter førte de matchen til ende og sluttede med en sejr på 45-39. Selvom Holsted første hele matchen igennem var intet dog afgjort før de sidste to heat, hvor hjemmeholdet blot første med to point.

”Vi taber til Nicolai Klindt og Holsteds nye C-kører Christian Agö”, konstaterede Esbjergs holdleder Ib Pedersen efter matchen og det var netop Christian Agö, der sikrede Holsted sejren i aftenens næstsidste heat, hvor han sammen med australske Troy Batchelor sikrede hjemmeholdet en dobbeltsejr.

Med sejren rykkede Holsted op på andenpladsen i Dansk Metal Speedway League, kun et point efter topholdet Outrup, der dog har kørt en match mere end Holsted. På tredje og fjerdepladsen ligger Esbjerg og Holstebro – kun yderligere et point efter – så det er tæt i toppen af dansk speedway.

Scorer:

Holsted Speedway Klub Esbjerg MotorSp
Troy Batchelor (A) 10+1 Piotr Protasiewicz (A) 17+1
Krzysztof Buczkowski (B) 9+3 Zbigniew Suchecki (B) 8+1
Nicolai Klindt (B) 16 Leon Madsen (B) 11+2
Christian Agö (C) 9+1 Peter Juul (C) 1+1
Patrick Bjerregaard (D) 1 Kasper Lykke Nielsen (D) 2+1

Holsteds svenske debutant Christian Agö blev efter matchen kåret som ”Dagens Fighter”.

Stillingen efter onsdagens matcher:

M V U T KP MP BP P
1 Outrup 6 4 0 2 263 8 1 9
2 Holsted 5 3 1 1 222 7 1 8
3 Esbjerg 5 3 0 2 225 6 1 7
4 Holstebro 5 3 1 1 219 7 0 7
5 Slangerup 5 3 0 2 210 6 0 6
6 Vojens 5 1 0 4 203 2 1 3
7 Fjelsted 5 1 0 4 197 2 0 2
8 Grindsted 4 1 0 3 154 2 0 2

Kommende matcher:

Ugedag Dato Kl. Hjemme - Ude
Mandag 20. juni 18:30 Grindsted - Outrup
Onsdag 22. juni 18:30 Slangerup - Holstebro
Onsdag 22. juni 19:00 Vojens - Esbjerg
Fredag 24. juni 18:00 Holstebro - Holsted
Fredag 24. juni 19:00 Outrup - Vojens
Onsdag 29. juni 18:30 Fjelsted - Grindsted
Onsdag 29. juni 18:30 Esbjerg - Vojens
Onsdag 29. juni 19:00 Holsted - Slangerup
Mandag 04. juli 18:30 Grindsted - Slangerup
Onsdag 06. juli 18:30 Esbjerg - Holsted
Onsdag 27. juli 19:00 Vojens - Fjelsted
Fredag 29. juli 18:00 Holstebro - Outrup