| Og i belgiske Zolder blev det senest til yderligere to podiepladser som hhv. nr. tre og nr. to. I den samlede stilling indtager Marco stadig andenpladsen. Ud af ti kørte løb er han sluttet på podiet i de ni. Samlet stilling vedhæftet. Se www.formel3.de
I løbet på Zolder deltog også begynderklassen Formel BMW ADAC. Det blev dramatisk for Dennis Lind der efter en god tredjeplads i første løb måtte en tur på skadestuen efter et uheld i andet. Han kom derfor ikke til start i tredje og sidste løb.
Kean Kristensen hentede tre pointgivende placeringer, og avancerede til femtepladsen i den samlede stilling. Også Emil Bernstorff var blandt de hurtigste, men mistede placeringer i den samlede stilling efter at være udgået af et af løbene.
DASU Rally Challenge talentteamet Simon Larsen/Nicklas Dauberg gennemførte deres første grusrally med godkendt resultat. Rallyet var South Swedish Rally.
Det blev til dobbelt dansk triumf i prefinalen for KF3 ved WSK Masters løbet i Siena, med Nicolai Sylvest foran Nicklas Nielsen. Desværre valgte begge forkert dæk til selve finalen hvor det blev regnvejr, så her sluttede Lasse Sørensen som bedste dansker med en syvendeplads.
I KF2 blev Nicolas Beer bedst placerede dansker.
Tredje afdeling af DM i Formel Ford på Ring Djursland blev atter præget af Jesper Egebart, der vandt begge løb.
Kevin Magnussen var hurtigste på andendagen af den officielle Formel 3 test på Rockingham banen i England.
Mikkel Mac var i bedste halvdel ved en officiel Formel 2 test på Snetterton, ligeledes England.
Flere indplacerede i DASU talentudviklingsprojekt i rallycross var på podiet i Pinsens afdeling af DM på Nisseringen. Bedst gik det for Jonas Skaaning med en andenplads i klassen 0-1600 Grp. N.
Ulrik Linnemann vandt Super 1600.
DET SKER I UGEN
Kevin Magnussen skal forsøge at følge op på de flotte takter fra sidste afdeling af British Formula 3 Championship, hvor det blev til to sejre. Weekendens runde finder sted på berømte Brands Hatch syd for London. Læs mere på www.formula3.co
Michael Christensen og hans team RSC Mücke deltager i den officielle GP3-test i Valencia 16-17. juni.
DASU Rally Challenge er med når starten på tredje afdeling af DM i rally køres i Sønderborg 17 – 18. juni. Læs mere på www.rallydm.dk
|