Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Audi i krisemøde med A.C.O.

Le Mans 
24/06/02 

Audi og andre teams er stærkt utilfredse med A.O.C. efter de mange punkteringer på Le Mans i år. Hovedmistanken rettes mod de mange skarpe sten i afkørsels-områderne, der på grund af bilernes downforce nærmest skærer de tynde slick-dæk op.
 

Før løbet opsøgte repræsentanter fra blandt andre Audi og Cadillac løbs-kommisærerne for i det mindste at få dem til at feje sporet rent, når der var omgange bag Safety Car'en, men det skete ikke.

En af forklaringerne på, at der i år lå så mange sten i sporet, var de mange afkørsler. Hertil kommer imidlertid, at mange af GT-bilerne er bygget til at kunne køre ind over curbs og dermed feje sten ind på banen.

"Det er et meget alvorligt problem, som der slet ikke er blevet gjort noget ved. Allerede i 2000-løbet havde vi en række punkteringer, og det ville vi også have haft sidste år, hvis det ikke havde været for det forfærdelige vejr, så vi måtte køre med tykkere regnvejsdæk. Nu må A.C.O. snart tage situationen alvorligt, for vi kan ikke bare vente på, at der sker en tragisk ulykke, før der gøres noget ved de skarpe sten. Vi havde i Audis fabriksteam otte punkteringer i år, og personligt havde jeg begge punkteringerne i vores bil nummer 1. Den ene af dem fandt sted på højre forhjul i Porsche-kurverne, men var den i stedet kommet på venstre forhjul, hvor det meste af trykket lå på det tidspunkt, tør jeg ikke tænke på konsekvenserne," siger Tom Kristensen.

Også Michelin har nu i tre år bedt A.C.O. om at tage affære.

TomKristensen.com
Nils Finderup


Læs mere om:
  • 16/06/02 - Le Mans - Le Mans
  •