Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Go Kart

Ryger banerekorden på FDM Jyllandsringen?

Go Kart 
23/05/11 

Det kommer til at gå rigtig stærkt ved Road Racing Festivalen i juni
Road Racing Festivalen lever naturligvis op til sit navn ved at præsentere masser af motorcykelrace på FDM Jyllandsringen, men to-hjulerne bliver faktisk ikke de eneste, der skal i kamp den 11.-12. juni. Det skal de hurtigste køretøjer af dem alle.
Vi taler om gokarts.
 

Ikke om de udlejningsversioner, man kører til Walthers polterabend, men dem, der kan køre rigtigt stærkt. Faktisk så stærkt, at selv SuperBike-maskinerne har svært ved at følge dem målt over omgangstiderne.

Vi taler nemlig om Formel E-karts. Eller superkarts om man vil. Det er gokart med de største motorer, som findes, nemlig sager med to cylindre på en samlet størrelse af 250 cm3. Og de kører alligevel hurtigt.


Superkart-kørerne går til angreb på FDM Jyllandsringens banerekord i weekenden den 11.-12. juni.
(Foto: Morten Alstrup)

Den absolutte banerekord på FDM Jyllandsringen indehaves nemlig hverken af en Super Bike eller en formelbil. Den blev i stedet sat af Michael Wärn, Sverige, for fire år siden, da han fik sin danskbyggede PVP-Yamaha rundt i 1.05,731 under et løb.

Til sammenligning endte banerekorden i den nu hedengangne Super Challenge på 1.10,470…

DTC Motorsport A/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  •