Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Grindsted og Vojens mødes i bundopgør

Speedway 
23/05/11 

Både Grindsted og Vojens er uden point i Dansk Metal Speedway League, men mandag aften vil et af holdene komme på pointtavlen, når de to mandskaber mødes på Otpimera Speedway Stadion i Grindsted.
 

Grindsted kan glæde sig over, at der bliver sæsondebut til den lokale Claus Vissing, der har misset de første to matcher på grund af skader, men nu er han klar til at hjælpe Grindsted til årets første sejr.

Foruden Claus Vissing er der på holdet blevet plads til holdkaptajn Henning Bager, Ulrich Østergaard, Lasse Bjerre samt Mads Skou.

Det betyder, at der ikke er blevet plads til Grand Prix-kører Kenneth Bjerre på Grindsted-holdet, men heller ikke gæsterne fra Vojens har en A-kører med til matchen.

Vojens stiller nemlig med samme hold, som led et stort nederlag i onsdags mod Slangerup. I mellemtiden har de to unge danskere på holdet Mikkel B Jensen og Michael ”LiGlad” Jepsen Jensen dog fået tanket op på selvtillidskontoen, da de to som eneste danskere er gået videre til VM Semi Finalerne for kørere under 21 år. De to Vojens-kørere sikrede sig kvalifikationen, da de deltog i det Nordiske Mesterskab for U21-kørere, der blev afviklet lørdag eftermiddag i svenske Malmø.

Foruden de to unge B-kørere består holdet er polske Mariusz Puszakowski, Thomas Jørgensen og Klaus Jakobsen.

Holdopstillinger:

Grindsted Speedway Klub Vojens Speedway Klub
Ulrich Østergaard (B) Mariusz Puszakowski (B)
Claus Vissing (B) Mikkel B Jensen (B)
Lasse Bjerre (B) Michael Jepsen Jensen (B)
Henning Bager (C) Thomas Jørgensen (C)
Mads E Skov (D) Klaus Jakobsen (D)

Matchen køres mandag den 23. maj 2011 med start klokken 18:30.
Sted: Optimera Speedway Stadion, Blåbjergvej 1, 7200 Grindsted.