Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Int. Formel klasser

Dansk formel-forår

Int. Formel racing 
17/05/11 

Unge danske racertalenter i aldersgruppen 16 – 20 år blandede sig den forgangne weekend med verdens bedste i fem forskellige kategorier der har en ting tilfælles:
Det er her fremtidens bedste racerkørere mødes og afgør hvem der har størst talent. Og muligvis når helt til toppen: Formel 1.
 

Det britiske Formel 3 mesterskab er almindeligt anerkendt som det mest prestigefyldte nationale juniormesterskab i verden. Det var her Jan Magnussen i 1994 satte en rekord i antal sejre/løb der bliver svær at overgå: 14 ud af 18.
Men denne weekend trådte hans søn Kevin Magnussen for alvor ind i det internationale søgelys ved at vinde to ud af rundens tre løb på traditionsbanen Snetterton i Norfolk. Og måden! Tre gange passerede den 18-årige sjællænder forankørende på ydersiden gennem det berømte højhastigheds sving Riches. To gange overgik det til og med den førende i mesterskabet, brasilianske Felipe Nasr, og det er den slags der lægges mærke til i international motorsport.

På en anden af sportens store baner, Magny Cours i Frankrig, afvikledes anden runde af European F3 Open, det tidligere spanske Formel 3 mesterskab. Søndag vandt Johan Jokinen i overlegen stil weekendens andet løb, og gentog dermed sejren fra åbningsløbet i Valencia.

Det tyske mesterskab, ATS F3 Cup, gennemførte tredje runde på Sachsenring, og her hjemtog Marco Sørensen to andenpladser. I de seks kørte løb hidtil i år er nordjyden dermed noteret for en sejr, fire andenpladser og en tredjeplads! Det giver en samlet andenplads i serien, blot fire point efter den førende.

I begynderklassen Formel ADAC, der ligeledes var på programmet i Sachsenring, deltog fire danskere. Dansk/engelske Emil Bernstorff og Dennis Lind hjemtog hver en andenplads i de tre afviklede løb, og er begge godt placeret i den samlede stilling.

Læg til ovennævnte at Michael Christensen sidste uge fik karrierens bedste resultat men en andenplads i GP3 løbet i Istanbul, samt at 18-årige Mikkel Mac gjorde en fin figur i weekendens afdeling af FIAs officielle Formula 2 Championship.


Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Emil Bernstorff
  • Johan Jokinen
  • Kevin Magnussen
  • Marco L. Sørensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Mikkel Mac
  •