Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Danish Endurance Championship

Hård sæsonstart for nordjysk racerkører

Danish Endurance
Championship 

15/05/11 

DEC - Danish Endurance ChampionshipKim Holmgaard fra Aalborg tog i weekenden hul på sin motorsportssæson, da han sammen med Team Caramba deltog i første afdeling af Danish Endurance Championship på Padborg Park. Her kørte han sammen med Michael Outzen og Michael Klostermann, og det var første gang, at nordjyden ikke bare skulle deltage i den største klasse, men også i den hidsige BMW-standardvogn, som teamet indsætter.
 

”Det var mega sjovt at køre i bilen, men jeg havde ikke regnet med, at det ville være så hårdt,” siger Kim Holmgaard. ”Der var flere gange, hvor jeg måtte sige til mig selv, at jeg skulle tage mig sammen. Det er faktisk en ægte GT-bil i sin udformning. Der kommer mange G-påvirkninger i svingene og stød op i kroppen, når man kører gennem svingene. Jeg har nok også spændt lidt vel rigeligt i kroppen.”


Kim Holmgaard blev nummer tre i sæsonpremieren i langdistanceløb

Slutresultat for Kim Holmgaard og hans to medkørere blev en tredjeplads i klassen i det fire timer lange løb. Her var de i kamp med næsten 20 konkurrenter, og igennem 75 % af løbet lå de på en solid førsteplads.

”Det var kun, fordi vi havde et uheld, hvor en del i forhjulsophænget gik i stykker, at vi ikke vandt,” forklarer Kim Holmgaard. Uheldet betød, at 25 minutter blev brugt på reparationer i pitten, og imens kunne konkurrenterne opbygge et forspring, der ikke stod til at hente.

”Langdistancebilen er meget hurtigere end den DTC-bil, jeg kørte med sidste år, og jeg var overrasket over, hvor hurtigt jeg kom til næste sving,” forklarer Kim Holmgaard om sin sæsonpremiere. ”Det skulle jeg lige vænne sig til, ligesom jeg også skulle vænne mig til at køre med baghjulstræk. Men jeg kommer meget mere efter det, når jeg har fået mere test.”

”Under alle omstændigheder var det en god første træning for os alle i teamet – også de 15 mekanikere, som indgår i Team Caramba – inden vi senere i år skal deltage i det store løb på Spa i Belgien.”

Næste løb for Kim Holmgaard bliver anden afdeling af Danish Endurance Championship, der køres på Ring Djursland i starten af juni.


Læs mere om:
  • Kim Holmgaard
  • Padborg Park
  • 07/05/11 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  •  



    ASETEK SIMSPORTS