Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Sally Racing et alsidigt team

Danish Endurance
Championship 

11/05/11 

DEC - Danish Endurance ChampionshipFra nutidigt langdistanceløb - til historisk sprintløb
Den forgangne weekend stillede Sally Racing på i sæsonens første Danish Endurance Championship løb på Padborg Park med den ene af deres Renault Sport Clio III racere.
Og den kommende weekend er teamet på banen igen, denne gang gælder det deltagelsen i de historiske løb i forbindelse med 'Classic Race Aarhus' der køres rundt om Mindeparken med start og mål på Strandvejen.
 

Padborg Open - Danish Endurance Championship:
Sidste weekends løb på Padborg Park var sæsonens første afdeling i Danish Endurance Championship, og dermed også sæsonens første danske løb. Men det var ikke sæsonens første løb på den danske bane, for forrige weekend deltog Sally Racing i et tysk løb afholdt på Padborg Park, hvor teamet fik en håndfuld pokaler med hjem!


Martin Gøtsche fik sin debut hos Sally Racing på Padborg Park.
(Foto: Motorsporten.dk)

Ved Padborg Open lagde Sally Racing kørerne - der denne gang var 'gengangerene' Peter Obel og Kennie Frydkjær Jensen, samt teamets nye kører Martin Gøtsche - ud med en generel 19. pladsen i den første tidtagning, en placering de forbedrede til en 17. plads i den anden tidtagning.
I klasse 2 hvor Clio raceren hører til, var de tilsvarende placeringer nummer 15 og 13 - ikke lige de placeringer kørerne og teamet havde drømt om, men i et 4 timer lang løb er startplaceringen ikke den vigtigste parameter.

I løbet af de fire timer som Danish Endurance Championship løbet strakte sig over kæmpede de tre Sally Racing kørere sig stødt6 og roligt frem i feltet, med det resultat at de sluttede løbet på en generel 8. plads, samt på 6. pladsen i klasse 2.
Derudover indtog de også 4. pladsen i det interne 'Clio III' mesterskab.


Peter Obel, Kennie Frydkjær Jensen og Martin Gøtsche sluttede på 4. pladsen i 'Clio III' mesterskabet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Næste løb i Danish Endurance Championship køres den 5. juni på Ring Djursland.

Classic Race Aarhus - historisk: Den kommende weekend stiller Sally Racing til start Classic Race Aarhus, hvor både kørerbesætningen samt ikke mindst bilerne er nogle helt andre.

Først og fremmest skal teamejer og -chef Jesper Sally Pedersen nu selv på banen og forsvare teamets farver, det gør han i 1971 klassen for biler under 1300 cc. hvor stiller han op i sin Ford Escort Mk. 1.
Der hviler lidt af et pres på teamchefen, idet han ved sidste års Classic Race Aarhus var den mest vindende kører!


Jesper Sally Pedersen har et flot resultat fra sidste år der skal forsvares.
(Foto: Motorsporten.dk)

Udover Jesper Sally Pedersen skal Ole Klitgaard deltage i 1965 klassen for biler op til 2000 cc. i sin Alfa Romeo Giulia.
I 1971 klassen for biler over 1300 cc. stiller Keld 'Gråben' Graabæk og Bjarne H. Rasmussen op i hver sin Ford Cortina Mk. II GT, og de får følgeskab af Frank Holm i Opel Kadett 'B' Coupe.
Det foreløbigt sidste skud på stammen bliver Keld Gammelgaard der kommer til start i en Mini Cooper i 1300 cc klassen.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Jesper Sally Pedersen
  • Keld Graabæk
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Ole Klitgaard
  • Peter Obel
  • Sally Racing
  • Padborg Park
  • 11/05/07 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  • 11/05/15 - Mindeparken (Gadeløb i Århus) - Classic Race Aarhus
  • Alle vinderne fra Classic Race Aarhus
  • SØGES - Kørere til Endurance og Clio Cup løb
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?