Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 2000

Race med snapphanerne

Yokohama 2000 
12/05/11 
Yokohama

I modsætning til en periode sidste år var tiden fra sidste løb gået i fred og ro med at servicere bilen. Ingen skader at udbedre, så alt var under kontrol, da Anders Christensen og resten af holdet i torsdags satte kursen mod snapphanernes hjemstavn. Målet var ’Valley of Speed’, hvor Ring Knutstorp gemmer sig i en bakkedal ikke langt fra Helsingborg.
 

Vel fremme blev der pakket ud og gjort klar til træningen, som skulle køres tidlig fredag morgen. I Sverige kører man træning og tidtagning om fredagen, mens selve løbene afvikles lørdag.

Fredag morgen rullede klassen ud på banen for at få kørt sig ind på kurverne – både de vertikale og de horisontale for det er en snoet og kuperet bane. Der er et par sving, som afgør, om man er med i toppen eller skal finde en plads lidt længere nede i rækken, så de skulle trænes.

Efter træningen var det klart, hvor forskellen lå. ”Havde jeg været 30 år yngre, så havde jeg ligget længere fremme, men i min alder kører man ikke helt derud, hvor man skal klamre sig til banen med den sidste millimeter slidbane.”
Anders var ikke utilfreds med en tiendeplads generelt ud af 25, hvor de fleste var betydeligt yngre. Inden kvalifikationen måtte bundkarret lige repareres, da det havde fået et stød, så det var utæt.


(Foto: Gripping Media)

Startplaceringerne skulle afgøres klokken tolv, så taktikken var at komme på banen og få varme i dækkene i en fart, og så få sat en tid inden der blev for tæt trafik eller perioder med safety car. Anders fik noteret sin bedste tid på femte omgang, og de resterende omgange blev brugt til at pudse linierne af. Han havde kørt sig ind på en ottendeplads, og følte sig godt rustet til løbene.

I løbet af eftermiddagen blev bilen serviceret, og så kunne holdet med sindsro sætte sig til bords og nyde aftensmaden i den flotte dal. Det er en imponerende kontrast fra dagens motorbrøl, kompressorer og hammerslag, når stilheden sænker sig over dalen, og fuglene bliver de stærkeste støjkilder.

Første heat skulle køres lørdag klokken ti, sammen med JTCC – en svensk klasse meget lig Yokohama Cup, men de kører på gadedæk, hvor man i Danmark har rigtige racerdæk. Svenskerne ville gerne have haft de danske biler til at starte forrest, men TV-rettighederne gjorde, at de langsommere biler skulle starte foran.

Alle kom fint af sted og begyndte at overhale de fjorten svenskere foran. Der var kommet godt glid i bilen, da en svensker fik parkeret sin bil lidt uheldigt i fangsandet. Det udløste en periode med safety car, men det mest utrolige var, at de stoppede den ene halvdel af feltet for at skubbe lidt rundt med bilen. Den bagerste del af feltet nåede aldrig op til de øvrige, inden løbet blev givet fri igen. Anders fik en femteplads, og alt taget i betragtning, var det slet ikke så dårligt.


(Foto: Gripping Media)

Knap to timer senere gik det løs med andet heat. I det svenske reglement afgør omgangstiderne i første heat opstillingen til andet heat, så der skulle startes fra fjerdepladsen. Endnu en god start uden buler eller tabte placeringer blev indledningen til et i gåseøjne roligt løb. Der skulle overhales, men der var ingen vilde og voldsomme kampe, så da det ternede flag viftede forude, kunne han glæde sig over en fjerdeplads og endnu et løb uden skader.

Turen til Sverige har været god træning til næste løb, der afvikles første weekend i juni på den danske version af ’Der grüne Hölle’ – Ring Djursland. Banen er Danmarks korteste, og det betyder, at man stort set hele tiden har travlt med rat og pedaler, og det gør det faktisk lidt sjovere.

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Anders Christensen
  • Ring Knutstorp
  • 07/05/11 - Ring Knutstorp - Yokohama 2000 - DM
  •  
     

    Yokohama 2000 nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: