Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Poul Dalgas har overtaget føringen

Citroën DS3 Cup 
09/05/11 

- i Citroën DS3 Cup
Der er kommet en ny mand i front for den nye klasse i dansk motorsport – Citroën DS3 Cup. Med en sejr og en andenplads ved klassens to løb på Padborg Park er det nu Poul Dalgas, der er gået i front for mesterskabet, hvor en solid indsats fra Jørn Ginnerups side har givet pote. Udover Poul Dalgas er den horsensianske Citroën-forhandler eneste mand, der har fuldført alle løb, og det fører ham ind på en foreløbig andenplads i tabellen.
 

Umiddelbart så det dog ikke ud til, at Poul Dalgas skulle vinde det første løb, sådan som han gjorde. Et af de nye navne i dansk bilsport – Preben Kirkegaard – bragte sig nemlig i front fra start foran Poul Dalgas og Jørn Vestergaard. De to rutinerede kørere kom dog tættere på den førende, som de lagde pres på, og på den fjerde af tolv omgange begik han en fejl, som slap begge forbi.


Poul Dalgas er nu i front for Citroën DS3 Cup.
(Foto: Morten Alstrup)

Herefter fortsatte Poul Dalgas og Jørn Vestergaard kampen, men midtvejs i løbet fik Poul Dalgas ro på førstepladsen, da Jørn Vestergaard pludselig blev optaget af at skulle forsvare sin andenplads overfor Preben Kirkegaard. Jørn Vestergaard fik dog rystet rivalen af sig, og han formåede da også på de sidste omgange at komme helt tæt på Poul Dalgas. Forbi ham kom han dog ikke, og den andenplads, han krydsede målstregen på, fik han heller ikke lov til at beholde, da det viste sig, at han havde kørt på uregistrerede dæk.

Første løb for Citroën DS3 Cup var i øvrigt et løb, hvor der blev kæmpet hele vejen ned gennem feltet. Mads Gravlund og Jesper Kristoffersen dystede således flere gange intenst om den fjerdeplads, som Mads Gravlund endte med at erobre.

Til andet løb startede feltet i omvendt rækkefølge, og selv om Jørn Ginnerup gik først ind i første sving, fik han ikke lov til at beholde føringen. En sen opbremsning fra Mads Gravlund endte i kontakt med Jørn Ginnerup, der blev sendt rundt, så han lå sidst i feltet. Mads Gravlund selv måtte en tur igennem strafbanen for sin forseelse.

Det blev i stedet Jesper Kristoffersen, der førte feltet an, og den føring så han ud til at ville kunne holde længe, for bag ham var der kamp mellem Jørn Vestergaard, Poul Dalgas og Preben Kirkegaard. Det lykkedes Jørn Vestergaard at slippe fri fra trioen, så han i stedet kunne indhente Jesper Kristoffersen, passere ham og tage sin første sejr i klassen. Jesper Kristoffersen måtte også se sig overhalet af Poul Dalgas, og på selve målstregen – bogstaveligt talt – tabte han tredjepladsen i en skærm mod skærm duel med Preben Kirkegaard.


Preben Kirkegaard og Jesper Kristoffersen kæmpede tæt.
(Foto: Morten Alstrup)

Stillingen i Citroën DS3 Cup:

Plac. Kører Point
1 Poul Dalgas 87
2 Jørn Ginnerup 65
3 Preben Kirkegaard 62
4 Mads Gravlund 56
5 Martin Jensen 50
6 Jørn Vestergaard 47
7 Jesper Kristoffersen 36

De to næste løb for CITROËN DS3 CUP køres på Ring Djursland den 4.-5. juni.

Citroën Danmark A/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jørn Vestergaard
  • Mads Gravlund
  • Poul Dalgas
  • Padborg Park
  • 08/05/11 - Padborg Park - Citroën DS3 Cup
  •