Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Folkerace

DM i Folkerace på Nisseringen 15. maj

Folkerace 
08/05/11 

Sammen med forårets kommen vågner de danske Folkeracekørere op fra deres vinterhi. Cirka 80 chauffører har meldt deres ankomst til Nisseringen, hvor der skal kæmpes om point til årets danske mesterskaber i Folkerace.
 

Med det tidlige forår, som vi har haft i år, så er vi allerede kommet til 3. afdeling af DM i Klasse 1 og Klasse 2. Med 6 afdelinger tilbage så har alle noget at køre for. Man kan derfor med god grund forvente et godt race, hvor alle kæmper for at komme med i finalerne og dermed også i nærheden af de gode point i kampen om DM.


(Foto: Carsten Enoch)

Imens Klasse 1 og Klasse 2 allerede har været i kamp 2 gange, så er der tale som åbningsløbet for Ungdomsklasserne og Ladies cuppen. I Ladies cuppen stiller sidste års mester ikke til start, så på forhånd vil presset ligge hos sidste års nr. 2 & 3 for at tage et skridt eller to op i år. Men den lokale Mia Pedersen fra Hornbæk stiller til start, og vil helt sikkert på hjemmebanen være en pige, der kæmper for at vinde.

For kørere mellem 16 og 18 år vil Næstveds Motorklubs egen Jacob Zabell forsøge at forbedre sidste års samlede 6. plads i DM. Et godt kort til at opnå dette vil være en god placering på hjemmebanen.

DM vinderen fra 2009 for kørere under 16 år Anders S. Hansen fra Holmegaard stiller op på sin hjemmebane for at prøve sig selv af mod de nye danske folkeracekørere. Blandt disse er første års køreren Mathias Nielsen fra Skibby. Mathias har kørt en afdeling af klubmesterskabet i år, og her viste han stabil og klog kørsel. Dette skal han finde frem igen for at blande sig i toppen af løbet.

Fælles for alle folkeracebiler er, at køreren skal sælge bilen for henholdsvis kr. 5.000 eller 8.000, alt efter hvilken klasse, bilen har kørt i. Så det gælder om at få så mange kræfter ud af bilerne som muligt for små penge, alene det er en sport i sig selv. Dette sammen med klog og taktisk kørsel er en nødvendighed for at være med fremme i forreste felt.

Første heat køres kl. 10.
Mere info kan fås på Næstved Motorklubs hjemmeside www.nisseringen.dk.

Rasmus Andersen


Læs mere om:
  • Nisseringen
  •