Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bilorientering

Succesfuldt comeback

Bilorientering 
08/05/11 

Efter et års pause på grund af sygdom gjorde bilorienterings-kørerne Harald og Jan Søndergaard fra Ikast Motor Klub i lørdags comeback, da første afdeling af danmarksmesterskabet blev afviklet omkring Kjellerup.
 

Efter den lange pause var parret spændte på, om de kunne følge med, men mange års erfaring fra bilorienterings-løb i Danmark og Norden fornægtede sig ikke. Efter en lidt famlende start kom der godt glid i kørslen, og det resulterede i en sikker førsteplads.

- Den sidste del af løbet foregik i Kompedal Plantage, og netop skovkørsel er vores speciale, siger Jan Søndergaard. - Her havde vi færrest fejlkørsler og var bedst tidsmæssigt, så det var grundlaget for sejren.

I den kommende weekend skal den gode placering gerne følges op, når der fredag og lørdag skal køres de første to afdelinger af det nordiske mesterskab i Thy. Her håber Søndergaard-brødrene, at der igen bliver meget skov-kørsel.

- Klit-plantagerne i Thy har ofte dannet rammen omkring mesterskabsløb, så vi håber, at løbsledelsen for de to løb har lagt en stor del af ruten der, siger Harald Søndergaard. - Så kan vi få det bedste grundlag for årets mesterskab.

Det nordiske mesterskab afgøres dog først i efteråret når de sidste to dobbelt-arrangementer afvikles i Sverige og Finland.

Søndergaard