Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Raske ryddere rydder Ringen

Diverse 
27/04/11 

Når man som jeg ser meget motorsport in natura og på fjernsynet, så er det altid en fornøjelse at se gutterne fra PF-Biler i aktion. Det er jo folk med stor rutine og viden om motorsport, og det præger deres arbejde. De reagerer hurtigt på besked fra løbsledelsen, men de skynder sig langsomt. Og det er ikke nogen kritik – tværtimod. Netop fordi de bruger hovedet og gør tingene rigtigt fra begyndelsen, går det hurtigt og effektivt med at få rigget udstyret til og bjærget bilerne uden ekstra skader.
 

Når man ser dem arbejde, så er det også tydeligt, at sikkerheden er i højsædet. Man løber ikke over banen uden at have haft øjenkontakt med flagposten, og mens der arbejdes holdes der øje med bilerne på banen og kollegerne advares.


Så fik de igen skovlen under en Porsche.
(Foto: Gripping Media)

Også til Åbningsløbet blev der brug for deres indsats. Fredag var træningsdag og den forløb meget stille, mens løbsdagen blev noget mere hektisk med en del afkørsler. Særligt under Porsche Carrera Cup var der travlhed i sving 1, men øvelse gør mester. Da tredje bil var kørt af banen samme sted, nåede Safety Car kun at køre ud til det nye baneafsnit, før banen var meldt klar, og den kunne trække ind i pitten igen uden at have kørt en hel omgang.

Gripping Media ApS