Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

ADAC GT Masters

Kean Kristensen klar til sæsonstart

ADAC GT
Masters 

19/04/11 

I påsken tager den unge racerkører hul på sin internationale sæson i formelbil.
Efter utallige testdage og mange måneders venten kan Kean Kristensen langt om længe tage hul på sin 2011-sæson. I påsken starter hans angreb på den tyske ADAC Formel Master-titel sammen med sit team, Motopark Academy. Det sker på racerbanen Oschersleben.
 

”Jeg synes, at jeg er godt forberedt. Jeg har haft ti testdage, og i ugen op til løbet har vi yderligere to testdage,” siger skoleeleven fra Herlev. ”Mit mål er at komme i top 5 i den samlede stilling, når sæsonen er overstået. Jeg vil være rigtig godt tilfreds med en top 3-placering i premieren, det vil være det ypperste, men at komme i top 5 vil stadig være tilfredsstillende.”

ADAC Formel Master køres over otte løbsweekender på lige så mange forskellige racerbaner i Tyskland, Belgien, Holland og Østrig. Mere end tyve kørere er tilmeldt mesterskabet, og Kean Kristensen har allerede spottet de kørere, han skal være mest opmærksom på.

”Sammen med min rådgiver Casper Elgaard har jeg analyseret testresultaterne for at finde ud af, hvem der vil være de største konkurrenter,” fortæller Kean Kristensen. ”Pascal Wehrlein virker farlig, men jeg skal også holde øje med mine teamkammerater Emil Bernstorff og Artem Markelov. Pascal og Emil er nok dem, jeg ser som mine værste konkurrenter.”


Kean Kristensen har testet meget - her foran teamkammeraten Emil Bernsdorff.
(Foto: CasperElgaard.dk)

Oschersleben, som Kean Kristensen sæsondebuterer på, ligger vest for Magdeburg i det nordlige Tyskland, og det er en af de nyere baner i det sydlige naboland.

”Banen er til at have med at gøre, men der er også nogle små steder hist og her, hvor man kan hente lidt tid, hvis man kender punkterne,” vurderer Kean Kristensen.” Banen er rimelig lige til, men det er nogle svære punkter, og hvis man kender dem, så kan det give lidt ekstra. Der er en del hurtige sving på banen, og hvis du ved, hvor du skal placere dig, så du har det helt rigtige flow og det rigtige indgangspunkt til det efterfølgende sving, så kan du vinde noget.”

Fra lørdag til mandag skal Kean Kristensen på banen to gange hver dag. Lørdag er der to gange træning. Søndag tidtagning og det første løb, og påskemandag gælder det så de sidste to løb.

”Det er rigtig godt, at det er tre dage, for alt er nyt, når man kommer dertil. Man har tid til at finde ud af, hvad man skal gøre,” siger Kean Kristensen, der ikke er bekymret for, hvordan påsken vejrmæssigt arter sig.

”Sidste år havde jeg tre testdage i regnvejr på Oschersleben, så jeg ser det ikke som en kæmpe udfordring, hvis det skulle blive regnvejr. I det hele taget føler jeg, at jeg er i den bedste fysiske form, jeg har været. Siden starten af året har jeg trænet 6-7 gange om ugen. Jeg løber og laver grundstyrketræning den ene dag, og tung styrketræning og kørespecifik træning den anden dag. Det er nu, jeg er på toppen!”


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Emil Bernstorff
  • Kean Kristensen
  • Motopark Academy
  • Oschersleben
  • 25/04/11 - Oschersleben - ADAC GT Masters
  •