Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Hammel-kører vil også være med fremme i år

Rally Sprint 
19/04/11 

Deltagerne i det årlige Designa Køkken Rally GP, som finder sted langfredag i Kongensbro, har alle deres personlige målsætninger.
Nogle kan holde dem for sig selv, andre må leve med, at også tilskuerne har forventninger til dem. Det gælder Michael Broberg Sørensen fra Hammel.
 

”Mange forventer, at jeg skal ligge oppe blandt de forreste ligesom sidste år, men det generer mig egentlig ikke. Jeg forventer jo også selv, at jeg kan være med helt fremme,” siger han om løbet i Munck Asfalts store grusgrav mellem Kongensbro og Ans.

Sidste års udgave af Designa Køkken Rally GP var midtjydens første i den firhjulstrukne Subaru Impreza, han havde anskaffet sig. Og i sin allerførste start gik han ud og satte næstbedste tid, kun overgået af en nordmand i en tidligere VM-racer.


Michael Broberg Sørensen vil tops i årets udgave af Designa Rally GP.
(Foto: Morten Alstrup)

”Sidste år var løbet bare en test for mig, men nu skal jeg pludselig gøre noget mere. Jeg skal komme så højt op som muligt og forsøge at sætte nogle gode hurtige tider,” siger Michael Broberg Sørensen. ”Jeg satser naturligvis på at kunne gøre det igen.”

At Hammel-køreren er hurtig i sin nye rallybil, viste han ved den efterfølgende DM-premiere Danboring Rally i Kjellerup, hvor han blev nummer fem alle. Desværre gav en voldsom afkørsel i et af sæsonens senere løb utallige buler i bilen og tydeligt mærkebare lommesmerter. Men han er nu klar til at angribe i Kongensbro langfredag.

”Jeg stillede forleden op i et Yokohama-løb på Sjælland, hvor jeg blev nummer tre af alle, og hvor en af dem, der slog mig, var Steen Andersen, der hører til blandt topkørerne, så jeg føler, at jeg er klar,” siger Michael Broberg Sørensen.

”Jeg satser på at kunne køre mig i top 5 i Kongensbro, men fremfor alt skal jeg have et godt løb uden uheld eller problemer.”

Dansk Rally Forening

Morten Alstrup