Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Jan Magnussen 47/1000 sekund fra pole

ALMS 
16/04/11 

American Le Mans Series- i Long Beach
Jan Magnussen missede i sin Corvette C6.R Pole Position i GT klassen med sølle 0,047 sekund, da kvalifikationen til anden afdeling af den Amerikanske Le Mans Serie blev afviklet på bybanen i Long Beach i Californien. Efter tekniske problemer havde Jan Magnussen og Oliver Gavins bil misset næsten halvdelen af den eneste træning, der gik forud for kvalifikationen men Jan Magnussen var tændt da kvalifikationen blev afviklet.
 

Det var skiftevis ham eller Joey Hand i BMW, der toppede tiderne, men i sidste ende blev Magnussen slået med den mindste af marginaler. Corvette Racings anden bil starter fra niende startplacering.


(Foto: General Motors)

”Jeg elsker at køre kvalifikation på bybaner, hvor murene straks fortæller, hvis du har satset for hårdt” sagde Jan Magnussen efterfølgende. ”Jeg var virkelig opsat og pressede virkelig hårdt og snittede murene et par steder, men lige nøjagtig så det ikke kostede tid. Men i sidste ende var det desværre ikke nok og vi måtte se os slået af BMW. Men at have misset halvdelen af træningen, så er vi godt tilfredse. I formiddags så det ikke ud til, at vi skulle være med til at kæmpe om en startplacering i første række”.

Jan Magnussen sluttede sidste år på andenpladsen i løbet, der er sæsonens korteste løb, da det kun kører over to timer.

Top 10 startplaceringer i GT klassen:
1. Mueller/Hand, BMW M3 GT, 1:19.090
2. Gavin/Magnussen, Corvette C6.R, 1:19.137
3. Auberlen/Werner, BMW M3 GT, 1:19.447
4. Bergmeister/Long, Porsche 911 GT3 RSR, 1:19.463
5. Henzler/Sellers, Porsche 911 GT3 RSR, 1:20.065
6. Sharp/van Overbeek, Ferrari F458 Italia, 1:20.167
7. Brown/Cosmo, Ferrari F458 Italia, 1:20.176
8. Miller/Maasen, Porsche 911 GT3 RSR, 1:20.646
9. Beretta/Milner, Corvette C6.R, 1:20.724
10. Junqueira/Da Matta, Jaguar RSR, 1:20.924


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Oliver Gavin
  • Corvette Racing
  • Long Beach
  • 11/04/16 - Long Beach - ALMS
  •