Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Kører information

DK Motorsport udvider aktiviteterne

Kører info 
18/04/11 

I år vil DK Motorsport have fokus på at genvinde de to seneste års titler i langdistanceracing, men den kommende sæson kommer også til at byde en ny udfordring for mesterholdet. DK Motorsport går nemlig ind i mærkeklassen Clio Cup, hvor teamet har indgået en aftale med Jan Seerup fra Greve.
 

”Vi har valgt at udvide vores aktiviteter fra en til to biler. Den nye bil er en Clio Cup-racer, der får Jan Seerup som fast chauffør,” fortæller Per Johansen fra DK Motorsport. ”Jan skal repræsentere DK Motorsport i sprintløbene i Clio Cuppen, og så skal han være ankermand på bilen, når vi indsætter den i Clio-division i DEC-langdistanceløbene.”

Jan Seerup er ikke ubekendt med hverken Clio Cuppen eller DEC-langdistanceløbene, hvor han i flere år har været fast deltager.

”Jeg glæder mig virkelig meget til at blive en del af DK Motorsport og køre for teamet,” siger Jan Seerup. ”Jeg har holdt øje med Per og teamets aktiviteter fra sidelinjen, og da muligheden for et samarbejde bød sig, slog jeg til. Jeg glæder mig meget til at sæsonen starter.”


Jan Seerup er nyt medlem af DK Motorsport.
(Foto: DK Motorsport)

Jan Seerup har to sæsoner bag sig i Clio Cuppen, hvor han sidste år deltog med sit eget team.

”Jeg skulle fungere som både teamchef og mekaniker, men ved at blive en del af DK Motorsport kan jeg nu koncentrere mig 100 % om at køre racerbil,” siger han. ”Det savnede jeg sidste år, men jeg håber også, at jeg kan drage fordel af den ekspertise, der er i teamet med Tom Pedersen på kørersiden og Jørgen Nielsen på det tekniske område.”

”Min personlige målsætning i år er at komme i top 3 i Clio Cuppen. Jeg sluttede sæsonen, hvor jeg gerne ville være, og derfra vil jeg bygge videre. Jeg synes, at det er en realistisk målsætning. Det kan godt være, at det ender med en fjerdeplads, for der bliver rift om pladserne i år, men jeg vil op og ligge i den forreste ende af feltet. Folk er mere tændte end nogensinde før, og jeg er glad for det nye koncept og er overbevist om, at folk hurtigt vil finde ud af, hvor fed en racerbil en Clio-racer er.”

Første gang DK Motorsport og Jan Seerup stiller op i Clio Cup-serien bliver påskelørdag på FDM Jyllandsringen, mens teamets langdistanceaktiviteter starter to uger senere på Padborg Park.

DK Motorsport
Per Johansen


Læs mere om:
  • Jan Seerup
  •