Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Frank Nielsen fik stærk sæsonstart

DM Rally 
02/04/11 

Rallykøreren fra Odder har lagt sig i front for Danmarksmesterskabet
Det gik over al forventning, da Frank Nielsen i weekenden indledte sin sæson i kampen om Danmarksmesterskabet i rally. Fredag og lørdag deltog han sammen med sin faste codriver Børge Jensen i ADAC Wikinger Rallye i Tyskland, og her lykkedes det duoen at køre deres røde og hvide Citroën C2 R2 Max i mål som sjettebedste danske mandskab. Resultat betyder samtidig, at de nu fører i kampen om Danmarksmesterskabet for tohjulstrukne biler.
 

”Jeg er super tilfreds med min sjetteplads, og jeg kan ikke være andet,” siger en glad Frank Nielsen. ”Jeg havde ikke forventet, at vi kunne opnå et så godt resultat, slet ikke med de hurtige biler, der er med i dansk rally.”


Frank Nielsen og Børge Jensen skulle også kæmpe med mørke under årets første DM-rally

ADAC Wikinger Rallye talte både til det danske og tyske mesterskab i rally, og det havde derfor 99 hold på startlisten. Efter den første af de i alt 14 hastighedsprøver var Frank Nielsen og Børge Jensen nummer 28 af samtlige deltagere, og efter fredagens fire hastighedsprøver var de avanceret til en 20. plads. Lørdagens otte hastighedsprøver betød så et yderligere avancement, hvor de sluttede som nummer 14 af alle startende og som sjettebedste danske hold.

”Det er imponerende, at vi kan køre så stærkt, men prøverne må bare have passet perfekt til min kørestil. Det må være det, der har gjort det, men bilen har selvfølgelig også en stor del af æren,” siger Frank Nielsen. Som dermed egentlig også giver selv den del af æren, for det er ham selv, der mellem rallyerne skruer og vedligeholder bilen på Midtbyens Auto-Service i Skanderborg.

”Vi har slet ikke haft nogen problemer. Et par afkørsler, det er alt, hvad det er blevet til,” siger han. ”Vi er røget ud på en mark, hvor vi har skullet vende for at komme tilbage. Det har kostet os 10-15 sekunder i det hele, vil jeg skyde på. Det er alt, hvad vi har haft af problemer.”

Sidste år erobrede Frank Nielsen og Børge Jensen bronzemedaljen i Danmarksmesterskabet for de tohjulstrukne biler, og i år har duoen fået en god start, der indikerer, at de kan udskifte medaljerne med nogle af mere ædelt metal. Efter de godt halvanden times konkurrencekørsel, som weekendens DM-premiere bød på, sluttede parret nemlig mere end to minutter foran de nærmeste konkurrenter.


Læs mere om:
  • Schleswig
  • 26/03/11 - Schleswig - DM Rally - DM
  •