Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 3 UK

Kevin Magnussen tilfreds med testarbejde

Formel 3 UK 
28/03/11 

Kevin Magnussen har haft travlt med fysisk træning og testarbejde som forberedelse til den kommende sæson i engelsk Formel 3. Sammen med hans nye team Carlin, har Kevin testet intensivt de seneste uger med tests på Pembrey, Rockingham, Silverstone og Donington. Torsdag blev der testet pitstop på Oulton Park, da der, som noget nyt for 2011, bliver indført tvungne pitstop, hvor mindst to hjul skal skiftes.
 

Pitstop bliver dog ikke obligatorisk på alle baner, da det ikke er alle baner, der har pitlanes, der er store nok til at pitstop kan gennemføres.

”Mine tests er gået rigtig godt” fortæller Kevin Magnussen. ”Vi har testet rigtig meget på mange forskellige baner og vi har konstant været med helt fremme, så det er rigtig positivt. Det er dog altid svært, at vurdere styrkeforholdet ved test, da det ikke er til at vide, hvad de andre tester i forhold til en selv. Vi har ikke kørt så meget efter omgangstider, men arbejdet på mange forskellige setups, hvorimod andre måske har kørt med lav benzinmængde og dermed været lette. Det kan også have stor betydning, hvor mange sensorer man har på bilen til at tage diverse målinger, da de betyder, at man har en del mere vægt på bilen. Så om vi har det retvisende billede af styrkeforholdet, må vi nok vente til første løb med at se, men jeg er da sikker på, at vi nok skal være med helt i toppen”.

Om de nye regler med pitstop siger Kevin.
”Det er et spændende nyt aspekt. Det er ikke så let, som det ser ud til, at ramme ens boks helt præcist, så det er vigtigt at få øvet. Men det er en cool fornemmelse, at smide bilen ind, få et par nye dæk og så ryge af sted igen”.

Første løb for Kevin Magnussen bliver på Monza den 14.-16. april.


Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • Carlin Motorsport
  • Monza
  • 16/04/11 - Monza - Formel 3 UK
  •