Skoleelev fik god start for sit nye team |
World Super Kart 20/03/11
|
 |
Nicklas Nielsen fra Hørning havde i begyndelsen af marts sin første start for sit nye hold, Tony Kart Junior Racing Team. Det skete på kartingbanen i Sarno, hvor han deltog i årets første løb i WSK Euro Serien i den internationale KF3-klasse.
|
|
| Slutresultatet i finalen blev en 20. plads, men inden da havde den 14-årige skoleelev bevist, at han var til et langt bedre resultat blandt de 96 kørere, som stillede op.
Nicklas Nielsen var nemlig nummer 10 i tidtagningen og skulle starte blandt de fire første i sine fem indledende heats. Det første havde dog ikke det bedste forløb. Teenageren røg af banen, men kom tilbage på asfalten og fik kørt sig tilbage på en 11. plads, da det ternede flag faldt. Langt bedre gik det i de fire resterende heats. Her blev det til to tredjepladser og hele to sejre.
 I finalen var Nicklas Nielsen uheldig (Foto: Nielsen Motorsport)
”Det gav mig en startplacering som nummer tre i prefinalen, så det kunne ikke have været bedre,” fortæller Nicklas Nielsen. Men desværre kunne han ikke holde den gode position i det hårde felt.
”Både i prefinalen og finalen blev jeg ramt og kørt af banen. I finalen skete det allerede på første omgang, så jeg lå sidst, men jeg fik da kæmpet mig op på en 20. plads, selv om det var svært,” siger Nicklas Nielsen.
 Nicklas Nielsen vandt to løb (Foto: Nielsen Motorsport)
Nielsen Motorsport
|
| |
 | |