| For at skærpe sin profil og tune sin markedsføring af den økonomisk overkommelige klasse har Spider Cup indgået en aftale med Gripping Media om pressetjeneste og ny hjemmeside
"Da klassen blev introduceret i 2008, var der en pæn interesse, men vi faldt nok lidt i søvn og glemte at komme ud til kørerne", siger Johnny Vejlebo, der er drivkraften bag Peugeot Spider Cup.
"Det skal der nu rådes bod på, og derfor vil vi gå meget mere aktivt til værks med aktiviteter, løbende opdatering af hjemmesiden og udsendelse af information til presse og sponsorer."
Allerede den 6. april bliver det første tiltag lanceret: ”Vi har lejet racerbanen i Sturup og fået nogle dygtige kørere til at komme. Så kan man prøve at sidde ved siden af og mærke, hvad det vil sige at sidde i en rigtig racerbil”, når den bliver brugt rigtigt.
Nu er Peugeot jo andet end baneløb, så Keld Seidler fra Peugeots rallyhold har lovet at komme med sin rallybil. Det er ikke den model, som man kan se i VM-serien men en Peugeot 307 CC. Faktisk har bilen en mere spændende historie end de fleste rallybiler, da det var den bil, som Michael Carlsen byggede og brugte i DTC for et par år siden.
Der står nogle biler og samler støv rundt om i Danmark, og dem forsøger man nu at få ud og køre igen.
"Nogle af bilerne er til salg, mens andre kan lejes, så hvis man lige skal snuse til det, inden beslutningen tages, så er det bare med at kontakte mig eller Jørgen Agergaard fra Alternative Engineering", fortæller Johnny.
Til alle løb på de danske baner, står alle Spider Cup deltagerne samlet i samme telt. Der arbejdes stadig på de sidste detaljer omkring skilte, flag, beklædning og så videre, men Spider Cup'en kommer til at præsentere sig flot. Gripping Media ApS |