Yokohama med på Geneve biludstillingen |
Bil nyt 28/02/11
|
 |
Når 'International Motor Show' i Geneve åbner for offentligheden om ganske få dage, så er dækfirmaet Yokohama repræsenteret med stort set hele sortimentet, samt med en Europa nyhed.
Yokohama får en stor stand i hal 5 hvor dækfabrikantens produkter vil blive udstillet, for øvrigt sammen med en spændende roadster prototype. |
|
| 'International Motor Show' i Geneve er en af de helt store biludstillinger både verdensplan og mere lokalt i Europa. Det er derfor ingen grund til at Yokohama ikke skal være repræsenteret her. Og det er man da også. Yokohama giver ved udstillingen Europa præmiere til dækfabrikantens nye Ecoline dæk - BluEarth.
Det nye BluEarth dæk udmærker sig ved at være et specielt miljørigtigt dæk som allerede sidste år fik sin præmiere i hjemlandet Japan. Dækket er den seneste udvikling i Yokohamas store serie af dæk. I lighed med Yokohamas grønne politik, så skal dette dæk og senere generationer og udviklinger, være med til at fremme miljøbeskyttelsen verden over.
Dækket vil blive vist på en Veritas RS III Roadster. Denne model er en prototype af den tyske bilfabrikants nye hybrid roadster.
Udover at fremvise det nye BluEarth dæk, vil Yokohama også udstille en lang række dæk fra ADVAN og GEOLANDER serierne, ligesom et stort udvalg af dækfabrikantens fælge også vil være at se på udstillingen.
'International Motor Show' i Geneve er åbent for publikum i dagene fra den 3. marts til den 13. marts.
Allan Osbech
Yokohama Danmark
|
| |
 | |