Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Classic Race Aarhus

Rådmand Laura Hay indviede CRAA’s nye lokaler

Classic Race
Aarhus 

24/02/11 

CRAAFra på mandag kan publikum møde Classic Race Aarhus hver dag.
Tirsdag eftermiddag slog Fonden Classic Race Aarhus for første gang dørene op til de nye lokaler, man har fået til sit sekretariat forud for anden udgave af Classic Race Aarhus, der køres den 13.-15. maj. Det skete ved en reception, hvor Rådmand Laura Hay holdt indvielsestalen.
 

”I har formået at skabe et arrangement, der er for alle. Ikke bare for bilentusiaster og dem, der elsker duften af benzin og brændt gummi, men også for os, der i højere grad sætter pris på æstetikken og de smukke biler. Det er simpelthen et arrangement for hele familien,” sagde Laura Hay, der var meget glad for den betydning, som gadeløbet med de historiske racerbil har for Aarhus.

”I har formået at skabe løbet i nogle af Danmarks og Aarhus’ smukkeste rammer, Marselisborgskovene, Mindeparken og Marselisborg Slot. Det er vi rigtigt glade for i Aarhus, og vi føler os heldige, at holdet fra sidste år har mod på at tage teten op og gentage arrangementet igen i 2011, hvor det bliver indledningen på nogle utroligt spændende måneder med Sculptures by the Sea og U21 EM i fodbold. Det er en stor opgave, og det er vi meget bevidste om. På byrådets vegne vil jeg gerne sende en stor tak til initiativtagere, arrangører, sponsorer og de mange frivillige.”


Rådmand Laura Hay indviede tirsdag eftermiddag de nye lokaler for Fonden Classic Race Aarhus
(Foto: Morten Alstrup)

Daglige åbningstider fra næste uge
Hidtil har Fonden Classic Race Aarhus holdt til i lokaler i Tranbjerg i det sydlige Aarhus, og man er utroligt glad for at være kommet så tæt på det centrale Aarhus.
”Vi havde nogle fine og gode lokaler, men vi havde ikke den mulighed for at komme i kontakt med publikum, som vi vil få her,” sagde bestyrelsesformand for Fonden Classic Race Aarhus, Niels Brøcher ved indvielsen.

”Fra på mandag åbner vi fra klokken 12 til klokken 15 hver eneste dag, og vi vil have åbent hver lørdag fra klokken 10 til klokken 12. Det gør det muligt for publikum at komme og købe billetter, merchandise og alt, hvad der nu hører sig til. Det skal nemlig ikke være sådan, at man ikke kan komme i kontakt med os. Vi tager imod, så man kan komme og få en snak med os i vores sofaer.”

”Vi er også glade for den opbakning, vi har fået fra Aarhus Kommune, både med et tilskud fra eventpuljen til hjælp arrangementet, men nu også hjælp til lokalerne,” sagde Niels Brøchner.

Classic Race Aarhus
Morten Alstrup