Til denne sæson er det blevet legalt ifølge ACO's reglement at montere vippe-arm gearskifte i alle 4 klasser. Dette har igennem en del sæsoner være tilladt i LMP klasserne, men ikke tilladt i GT klasserne.
Med indførsel af det nye GTE reglement er det nu blevet lovligt, og det giver de deltagende GT teams helt nye muligheder.
Det betyder helt specifikt at Corvette teamet kommer med en bil til Sebring hvor den traditionelle skifter som sad i midten af bilen, er blevet flyttet op som vippe-arm-skiftere ved rattet. Hvad det helt specifikt gør ved bilen må vi lade Jan Magnussen fortælle, men det er i hvert fald helt sikkert at fordi han nu ikke er tvunget til at flytte en hånd fra rattet for at skifte gear, vil han have bedre fat i bilen.