Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Bahrains Grand Prix i fare?

Formel 1 
17/02/11 

Den politiske uro omkring Middelhavet er nu også nået til Iran og Bahrain. I de senere dage er der meldt om demonstrationer i Bahrain, hvor demonstranterne har været i kamp med politiet.
Den kan få indvirkning på årets første Grand Prix der netop køres i Bahrain på Sakhir banen. Det er selvfølgelig helt afhængig hvordan tingene udvikler sig.
 

Der er en vis risiko for at både årets sidste Formel 1 test og det efterfølgende Grand Prix i Bahrain, kan blive aflyst. Den politiske uro i en del arabiske lande har også spredt sig til Bahrain, hvor der i de seneste dage er meldt om demonstrationer og kampe med politiet. Situationen bliver fulgt løbende. Det største problem lige nu er at der tilsyneladende kommer modstridende oplysninger fra Bahrain.

Allerede i den kommende weekend skal Grand Prix 2 Asia serien køre i Bahrain. Det er seriens andet løb i denne sæson. Og for Red Bull Racing teamchefen, Christian Horner, er det allerede tæt på da hans eget Grand Prix 2 team, Arden, er i Bahrain. Ifølge Christian Horner er der pt. ingen bekymring i teamet som han har været i kontakt med. Men man følger selvfølgelig situationen.

Til gengæld er der fra Giedo van der Garde, Barwa Addax teamet, kommet følgende information.
"Det har været virkelig voldeligt. Der har været rigtig mange mennesker i gaderne for at demonstrere, og det var umuligt for os at forlade vores hotel. Forhåbentlig vil det falde til ro igen, der er rigtig meget politi på gaderne i øjeblikket. Vi kan i øjeblikket ikke gøre andet end at vente og se hvad der sker."

Fra FIAs side følger man selvfølgelig også udviklingen. Man er i løbende kontakt med arrangørerne i Bahrain. Hos FIA er man klar til at aflyse såfremt udviklingen bliver så meget forværret at der er risiko for både teams og tilskuere. Både FIA og FOM er i tæt kontakt med både arrangørerne og flere ledende personer indenfor kongefamilien i landet.
Grand Prix 2 arrangørerne mener ikke i skrivende stund at der er grund til at aflyse deres to løb i Bahrain.

Bernie Ecclestone er også klar til at aflyse fra FOMs side, men siger at indtil videre foretager man sig intet udover at følge udviklingen. Han siger også at man dog er klar til at aflyse såfremt situationen forværres så sikkerheden bliver sat på spil.

Dons

Læs mere om:
  • Sakhir
  • 13/03/11 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1
  •