Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Pirelli tilfredse efter test, men er kørerne?

Formel 1 
15/02/11 

Et af de emner som har optaget kørere, teams og iagttagere forud for 2011 sæsonen, er de nye Pirelli dæk.
Kan de holde og hvor længe? Hvordan reagerer de? Samt en masse andre spørgsmål.
Pirelli selv angiver at de har fået en masse ud af de to Formel 1 tests der har været afholdt, men blandt kørerne er der ikke nogen åbenlys tilfredshed med dækkene.
 

Fire forskellige kørere i fire forskellige biler har sat de hurtigste tider ved den seneste Formel 1 test der blev kørt på Jerez banen i Spanien. Det kunne betyde en bred forståelse af hvordan de nye Pirelli dæk reagerer. Det er i hvert fald noget af det Pirelli mener de har umiddelbart har fået med fra testen.

Pirelli mener også at de har opnået det de har sat som mål for den udviklingsfase man snart skal være færdig med. Årets første Formel 1 Grand Prix køres om mindre end en måned, og her skulle alt helst være klart.

Der har dog været en del kritik af de nye dæk. Et af problemerne munder dog sikkert ud i at kørerne i en lang årrække har været vant til hvordan forgængeren Bridgestones dæk reagerede. Nu er der en ny spiller på banen og det må man omstille sig til.

Et af kritikpunkterne der er dukket op på Jerez er at dækkene ligesom taber maksimal ydelsen efter blot én omgang, for så derefter at virke konstante over de næste måske 10 - 15 omgange, hvorefter at dækkene igen begynder at blive langsommere. Et andet kritikpunkt er selve reaktionen i dækkene. Flere kørere oplevede at de i de hurtige sving på banen, adskillige gange var ved at tabe bilen, simpelthen fordi dækkene gav slip.

Rubens Barrichello der var hurtigste kører i søndags, udtrykker det således:
"Et sæt friske dæk føles ikke længere som et sæt friske dæk. I de hurtige sving begynder man pludselig at miste vejgreb uden at du næsten bemærker det. Og pludselig taber man så bilen fuldstændig."

Pirelli vil ikke svare endegyldigt på kritikken, men siger dog at man ikke som forgængeren vil lave dæk der kan holde til 80 - 90 % af et løb. Dækkene bliver lavet til at kørerne og teamene skal beregne i gennemsnit 2 pitstops afhængig af banerne. Der er dog for så vidt fremskridt at spore. Da Pirelli testede på samme bane i september 2010. Desuden er Jerez berygtet for at kan være meget hård ved dækkene.

Pirelli siger også at man ikke vil reagere på kritikken overfor teamene. Er der et generelt problem, skal det diskuteres med FIA. Man vil ikke være genstand for måske at favorisere enkelte teams. De to resterende tests vil vise om hvorvidt Pirelli dækkene ikke er gode nok, eller om man kan nå at forbedre/udvikle dækkene yderligere. På nuværende tidspunkt anbefaler Pirelli i første omgang de hårde compounds typer til de i hvert fald første fire Grand Prixer i år.

Dons