Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Robert Kubica update

Formel 1 
07/02/11 

Robert Kubica kom i går ud for en alvorlig ulykke hvor han skadede sit højre ben, arm og hånd, og hvor han angiveligt også fik indre blødninger.
Han blev efter at have siddet fast i bilen, frigjort fra denne og fløjet til et hospital. Her stoppede man de indre blødninger, og gik så igang med forsøget på at redde hans højre hånd der var meget voldsomt beskadiget.
 

Robert Kubica blev i forbindelse med operationen lagt i coma, hvor efter at lægerne med assistance fra blandt andet Lotus Renault holdlægen og en ekspert i operation af hænder, gik i gang med en langvarig operation.

Efter overstået operation hvor lægerne der arbejde i to-holdsskift, fik genopbygget hånden, var der en forsigtig optimisme at spore. Her til morgen tog man kortvarigt Robert Kubica ud af comaen for at tjekke hans generelle velbefindene og ikke mindst tjekke hans hånd. Efter dette tjek var lægerne noget mere optimistiske, idet man blandt andet konstaterede at hans hånd var varm, hvilket skulle indikere fuldt liv i hånden.

Desuden tjekkede man visse bevægelses funktioner, som Robert Kubica reagerede positivt på. Faktisk var han i stand til at bevæge fingrene. Derefter blev han lagt tilbage i coma for at stabilisere ham yderligere.

De seneste meldinger lyder på at Robert Kubica vil være ude mindst i et halvt år, blandt andet afhængig hvordan det går med hånden, men sandelig også med det skadede ben.

Teamet er ved at indstille sig på at finde en afløser for Robert Kubica mens han er ude. Medierne har travlt med at udpege en afløser. Mest sandsynlig er det vel at teamet vælger en kører med Formel 1 erfaring, og her er emnerne lidt mere begrænsede. I teamet har man Bruno Senna og Romain Grosjean. Bruno Senna må være den oplagte af de to. Eksternt er blandt andet Vitantonio Liuzzi og også Nick Heidfeld pt. uden kontrakt. Skal man se på erfaring er der vel ingen tvivl blandt de nævnte emner. Men der bliver noget arbejde for teamet. Der er mange løse tråde der pludselig skal samles.

Dons

Læs mere om:
  • Robert Kubica
  • Renault F1
  •