Michael Li'Glad tilfreds |
Speedway 07/02/11
|
 |
Det unge stortalent er glad for, at have sagt ja tak til det stort anlagte indendørs
speedway show i Herning fredag og lørdag aften.
|
|
| - Selvfølgelig var arrangementet fredag aften ikke noget at råbe hurra af. Banen var
mildest talt elendig, men på den anden side er man nødt til at tage hatten af for, at nogen
tør tage initiativet for den slags løb i Danmark.
Lørdag var det hele meget mere bedre, siger Michael Jepsen Jensen, der fortsætter: - Har
man først sagt ja til at køre, er man altså nødt til at holde sit ord. Der jo nogen, der har
satset mange penge og man skylder også alle de trofaste speedway fans der har købt
billet den oplevelse.
 (Foto: Liglad Racing)
Lørdag aften blev en god aften for Team Li'Glad. Det blev udover semifinalen også til en
plads i finalen, som Michael Jepsen Jensen sagtens kunne have vundet.
- Jeg kom bedst fra start og var faktisk ret meget foran de andre tre, inden et "træls"
solouheld satte punktum for det der kunne have udartet sig til en finalesejr. Jeg tror min
nye udstødning har en finger med i spillet, lyder det ærgerligt fra Jepsen Jensen.
Senere denne måned drager teamet af sted mod sydligere himmelstrøg, hvor grej og
mandskab skal testes inden sæsonstarten senere på året. En sæson som Michael Jepsen
Jensen forventer sig meget af.
- Indrømmet så er et af de store mål i år at få et wildcard til et af de danske Grand Prixer.
Uanset om det er Vojens eller København der kommer på tale, så er jeg med på den,
slutter Michael, der i øvrigt syntes at Herning var en underholdende måde at være
sammen med kollegaerne på.
|
| |
 | |