Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 1 præsentation

Red Bull Racing præsentation

Formel 1
præsentation 

01/02/11 

Top teamet fra sidste sæson - Red Bull Racing - præsenterede også i dag, deres nye 2011 racer. Efter de to præsentationer i går og Ferrari i fredags, så var spørgsmålet om der var nyt på Red Bulls racer i år, for det ser ud som om at flere teams vil benytte sig af flere designmæssige ting, som Red Bull Racing havde på deres biler i sidste sæson.
Adrian Newey er altid god for en ny udvikling eller to som kan udvikle sig til en trend blandt konkurrenterne.
 

Et af debatemner på diverse blogs og fora forud for denne sæson, har været om hvorvidt 'hajfinnen' vil være til stede og i hvor stort omfang. Den er der stadig på Red Bulls bil, men i en stærkt reduceret størrelse, men den er der. Hvorvidt det er pænt eller ej, er en smagssag, men den har ganske givet en aerodynamisk virkning, for ellers var den afmonteret forlængst. Det ser dog ud til at man på hækvingen har anbragt en forlængelse af hajfinnen.


Det første virtuelle indtryk
(Foto: Red Bull Media)

Undertegnede vil ikke påstå at løsningen man har valgt til i år er særlig elegant, men ganske givet effektiv. Adrian Newey har valgt at bibeholde næsen på bilen - den som flere andre teams nu kopier - og umiddelbart ser det ud til at det kun er aerodynamikken der har undergået forandringer her. Vingerne er ændret, ligesom sidekasserne også har ændret facon.

De kommende tests vil måske indikere om Neweys ide fra 2010 har båret frugt hos de andre teams. Samtidig vil man nok også kunne se om hans nye ideer igen giver et forspring. Ellers kommer der ganske givet forandringer ligesom Ferrari allerede har meldt ud om deres 2011 racer.

Dons

Læs mere om:
  • Mark Webber
  • Sebastian Vettel
  • Red Bull Racing
  • Ricardo Tormo
  •  



    ASETEK SIMSPORTS