Liglad Racing i spændende samarbejde |
Speedway 04/02/11
|
 |
Når det kun 18 årige stortalent i Speedway, Michael Jepsen Jensen fra
Grindsted, på fredag og lørdag står klar ved startsnoren til Speedway i Boxen,
bliver det med en ny stor sponsor i ryggen. Det talentfulde speedwayteam har
nemlig forhandlet et samarbejde på plads, med verdens hurtigst voksende
energidrik ”Mad-Croc”. |
|
| Mad-Croc Energidrik har længe haft et godt øje til det unge stortalent, og tror
at hans mål og visioner passer ind i Mad-Croc’s lancering af den nye energidrik
i Danmark.
- Mad-Croc, der på verdensplan blandt andet markedsfører sig inden for
motorsport, er glade for det kommende samarbejde med Michael Jepsen
Jensen. Han er et af de største talenter der længe er set i speedwaysporten,
hvilket også er grunden til vores samarbejde. Vi har store forventninger til
team Liglad Racing og glæder os til samarbejdet, siger direktør for
Energybrand Michael Pedersen.
- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med ”Mad-Croc” der allerede i den
indledende fase, har udvist så stort et engagement og professionalisme, at det
kun kan blive et frugtbart samarbejde. Jeg glæder mig meget, lyder det fra
Michael Jepsen Jensen.
Han bliver i øvrigt en del af det stjernebesatte felt, der i den kommende
weekend dyster indendørs i Herning. Med konkurrenter som Tomasz Gollob,
Nicki Pedersen, Hans Andersen og Chris Harris skal det unge talent holde
tungen lige i munden, på den teknisk svære bane.
- Jeg glæder mig meget til Herning. Og uanset banens form skal jeg nok vise
de andre, at jeg ikke har ligget på den lade side i vinterens løb, pointerer
Michael Jepsen Jensen.
Det ambitiøse team kan i øvrigt i den kommende sæson følges på www.ligladracing.dk. |
| |
 | |