Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Bil nyt

Lamborghini præsenterer ny Gallardo LP 560-4 Bicolore

Bil nyt 
02/02/11 

Kun en måned før Lamborghini har officiel verdenspremiere på mærkets nye V12-afløser til Lamborghini Murciélago, afslører Automobili Lamborghini i forbindelse med Qatar Motor Show en eksklusiv og attraktiv ny model: Lamborghini Gallardo LP 560-4 Bicolore, en Special Edition supersportsvogn, der kun vil blive fremstillet til de Europæiske og Asiatiske markeder. Som navnet antyder, er kendetegnet ved den specielle version et eksklusivt tofarvet eksteriør med matchende interiør og en komplet udstyrsliste. En raffineret kontrast mellem det sorte tag og resten af karrosseriet (der kommer i valg mellem fem forskellige nuancer) understreger den skarpe dynamik i modellen samtidig med, at det fremhæver den sportslige attitude.
 


Lamborghini Gallardo LP 560-4 Bicolore

Lamborghini Gallardo er den mest succesfulde model i Lamborghinis historie indkapslet af V10-motorens brutale 560 hk, det unikke vejgreb sikret af det fremragende firehjulstræksystem og den skarpe præcision i chassiset. Enhver kilometer i Lamborghini Gallardo er en intens oplevelse af eksplosiv dynamik og absolut kontrol. 0-100 km/t tager blot 3,7 sekunder og tophastigheden er hele 325 km/t.


Lamborghini Gallardo LP 560-4 Bicolore

"Med den nye Gallardo LP 560-4 Bicolore demonstrerer Lamborghini endnu engang den ekstreme, kompromisløse og umiskendelige signatur i det italienske mærke. En supersportsvogn fra Lamborghini kombinerer vulkansk energi med et design der er ligeså unikt, som det er stilfuldt," forklarer Stephan Winkelmann, Præsident og CEO for Automobili Lamborghini.


Lamborghini Gallardo LP 560-4 Bicolore

Takket være den nye Bicolore model sætter Lamborghini et yderligere visuelt aftryk i den 10-cylindrede modelserie. Fra vindueslinjen og op er farven Noctis Black, en pastelsort, der står i stærk kontrast til den nedre del af karrosseriet, der tilbydes i følgende fem farver, Giallo Midas, Arancio Borealis, Grigio Telesto, Bianco Monocerus og Blu Caelum. Modellens udseende fremhæves af de modelunikke Skorpius aluminiumsfælge, der er smedet for at reducere den uaffjedrede vægt, og lakeret i en særlig titanium grå nuance. Samtidig er modellens luftindtag, frontspoiler og bagerste diffuser lakeret i højglans sort.


Lamborghini Gallardo LP 560-4 Bicolore

Kontrasten mellem sort og farve går igen i cockpittet. Instrumentbord, sæder, dørpaneller og andre elementer i kabinen er udarbejdet i den fineste "Nero Persus" læder med en raffineret syning der matcher eksteriørets farve.


Lamborghini Gallardo LP 560-4 Bicolore

Lamborghini Gallardo LP 560-4 Bicolore kan allerede nu bestilles hos eneforhandler i Danmark, Lamborghini Copenhagen, til en pris fra kroner 3.920.000,- .


Lamborghini Gallardo LP 560-4 Bicolore

MLA-Gruppen
Thomas Wulff