Sportscar racing også på fremmarch i Sverige |
Sportscar racing 24/01/11
|
 |
Selvom tilmeldingsfristen endnu ikke er udløbet, så ser det ud til at man i Swedish GT Series, når op på mange deltagere og et bredt udvalg af bilmodeller.
Ligesom i flere andre lande, så er Sportscar racing og for så vidt også GT racing voksende klasser. Og så er der endda flere og flere svenske teams der kører både i Sverige og i udlandet. |
|
| Swedish GT Series starter i weekenden den 14 - 15 maj og første løbsweekend ud af 5 køres på Anderstorp, så har man lyst til at se noget GT racing er der ikke så langt. Allerede nu hvor der lidt tid til at tilmeldingsfristen udløber, er der tilmeldt en hel del spændende biler.
I den store klasse er der allerede nu tilmeldt et antal BMW Z4, Audi R8 LM, Ferrari 458 og Porscher. Arrangørerne venter også at der kommer flere Porscher fra Carrera Cuppen som har muligheden for at deltage i begge serier uden problemer.
I den lidt mindre GTB klasse hvor arrangørerne først og fremmest tillader Cup og Challengebiler er mest Porsche 997 og Ferrari 430 der i øjeblikket dominerer feltet. Og i GTC klassen er der nu tilmeldinger af BMW M3 GT4, Ginetta G50, Ferrari 360 og den nye og spændende Chevron GR8.
Desuden melder arrangørerne, Swedish Racing League, at flere teams, vil bruge Sverige som platform og så også køre i udlandet. Det er blandt andet West Coast Racing som også vil køre i VLN serien og i GT Endurance Series.
Desuden er der et antal både finske og norske kørere, som vil køre i et eller flere af de 5 løbsweekender. De vil i givet fald deltage med Lamborghini Gallardo, Dodge Viper og Chevrolet Corvette. Den svenske GT serie bliver lige pludselig rigtig sjov at overvære.
Arrangørerne forventer at have startlisterne og dermed også hvilke kørere og biler der deltager, klar i starten af februar måned.
Dons
 |
| |
 | |