Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Le Mans

Rally team vil prøve lykken på Le Mans

Le Mans 
21/01/11 

Le Mans- igen
Et af de mest vindende teams inden for international rally sport, det belgiske team Kronos Racing, skifter nu retning inden for motorsporten.
Kronos Racing vil i samarbejde med Orbello Racing forsøge at stille op i 24-timers løbet på Le Mans den 11. og 12. juni, og lykkes det for dem, bliver det i LMP1 klassen med en Lola Aston Martin.
 

Orbello Racing stillede op i sidste års Le Mans 24-timers løb med deres Lola Aston Martin LMP1 racer, ligesom de også deltog i udvalgte løb i Le Mans Series mesterskabet.

For yderligere at forstærke deres chancer i denne sæson har Orbello Racing indgået et samarbejde med Kronos Racing, der betyder at rally teamet skal stå for drift og vedligeholdelse Le Mans raceren.

Kronos Racing har en imponerende sejrsrække bag sig, som blandt andet indeholder mesterskaber i samtlige rally top klasser, og blandt de mest væsentlige kan nævnes:
European Champion mestre i 2003 med Bruno Thiry.
WRC Junior mesterskab i 2005 med Dani Sordo.
WRC mestre i 2006 med Sebastien Loeb.
IRC mestre i 2008 med Nicolas Vouilloz.
IRC mestre i 2009 med Kris Meeke.

Men selv om rally sejrsrækken er imponerende, er Kronos Racing i bund og grund et bane team, men mange flotte resultater både på Le Mans og i andre langdistance løb.
Blandt andet byggede Kronos Racing i 1999 og 2000 et par Peugeot 306 GTI racere, som de vandt med i 24-timers løbet på Spa-Francorchamps, den gang var en af kørerne belgiske Vanina Ickx.
Desuden har Kronos Racing vundet tre Procar Championship mesterskaber, ligesom de også var dem der udviklede racing kittet tik den europæiske Yaris Cup for Toyota.

Vanina Ickx der også kørte Aston Martin raceren i 2010 for Orbello Racing, er også med i Kronos Racing opstillingen til 2011 sæsonen, der udover deltagelsen også vil tælle løb i både Intercontinental Le Mans Cup (ILM Cup) og Le Mans Series (LMS) i den udstrækning budgettet tillader det.
Hvem der bliver teamkollegaer med Vanina Ickx i Kronos Racing teamet er endnu uvist.

Kronos Racing venter stadig, sammen med alle de øvrige teams, på den endelige starttilladelse fra ACO til 24-timers løbet på Le Mans.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Vanina Ickx
  • Kronos Racing
  • Kronos Total Citroen
  • Le Mans
  • 12/06/11 - Le Mans - Le Mans
  •  



    ASETEK SIMSPORTS