| Wiesbaden i delstaten Hessen er igen blevet udpeget til at skal stå for DTM præsentationen. Man har fundet at det var et overordentligt vellykket arrangementet man fik afviklet sidste år, så Wiesbaden kan se frem til igen at få besøg af en meget stor menneskemængde. Ved præsentationen sidste år var der godt 110.000 fans.
 Fra sidste års DTM præsentation (Foto: DTM Media)
Præsentationen vil finde sted den 10 april og igen vil det være i området omkring Wiesbaden Kurhaus og Wilhelmstraße hvor alle de mange aktiviteter vil være henlagt.
Udover at præsentere DTM bilerne, teams og kørere, vil man i lighed med tidligere også præsentere supportklasserne som i år vil bestå af Formula 3 Euro Series, Porsche Carrera Cup, Seat Leon Supercopa og Volkswagen Scirocco R-Cup.
 Fra sidste års DTM præsentation (Foto: DTM Media)
Der vil være fuldt program det meste af dagen som blandt andet vil indeholde flere biludstillinger, kørsel med historiske biler, autograf-skrivning, foto-sessions med DTM Grid Girls og meget, meget mere.
Skulle man nu være i Wiesbaden eller få lyst til at se et enormt anlagt og populært show, så tag til Wiesbaden den 10 april. Der er gratis adgang til præsentationen. Den gamle idylliske by vil udover al DTM halløjet også være pyntet op med påskeudsmykning.
Dons
 |