Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

ADAC Wikinger Rallye 2011

DM Rally 
19/01/11 

Vinteren har endnu en gang sit faste greb i Wikinger
Forberedelserne til ADAC Wikinger Rallye 2011 kører på højtryk

Også i år har Kong Vinter et fast greb om „Wikinger“. Forberedelserne til ADAC Wikinger Rallye (24.-26. marts 2011) omkring Süderbrarup (Schleswig) og dermed premiereløbet til årets tyske og danske rallymesterskab løber lige nu ikke helt som planlagt.
 

„Vi har naturligvis tilladelser fra alle myndigheder, men den både tidlige og langvarige vinter skaber endnu en gang forsinkelser“, forklarer organisationsleder Rainer Haulsen (Schleswig). Det drejer sig især om enkelte forberedelser på nogle hastighedsprøver og produktion af rutebogen, som endnu ikke kann afsluttes. „På hastighedsprøverne er enkelte passager ganske enkelt ikke passable på grund af sne. Men vores plan skal nok holde“.

For deltagerne fra de bedste rally-ligaer i Tyskland og Danmark venter i Wikinger 2011 en ægte lækkerbisken! „Ligesom i 2009 og 2010 er det igen lykkedes at producere et næsten nyt rally“, beretter løbsleder Jürgen Krabbenhöft (Neuberend). „De bedste hastighedsprøver fra 2009 er med igen, men alt andet er nyt. Dermed har også de teams, som ikke tidligere har deltaget i Wikinger en rigtig god chance for et godt resultat.


Den danske Mitsubishi kører Michael Pedersen er blandt deltagerne idet tyske ADAC Wikinger Rallye, der tæller som første afdeling af det danske rally mesterskab.
(Foto: ADAC Wikinger Rallye)

Det er lykkedes for arrangørsammenslutningen, Motorsportfreunden Idstedt og Automobilclub Schleswig, at frembringe et ekstremt kompakt arrangement. De 12 meget krævende hastighedsprøver ligger ganske tæt omkring rallycentrum i Süderbrarup, hjertet i Angeln, også kaldet „Bakkelandet“. De i alt 150 km hastighedsprøver på asfalt med mange sving, endnu flere bakker og bygennemkørsler udgør ikke mindre end 58% af løbets totale længde. „Turen fra rallycentrum til næste prøve er på kun ganske få kilometer, og afstanden mellem de enkelte prøver er næsten lige så kort. Det vil næppe kunne betale sig for deltagerne at tage styrthjelmen af mellem prøverne“, griner „chef-wiking“ Jürgen Krabbenhöft.

Rallyfesten begynder allerede torsdag den 24. marts kl. 18 med en shake-down, en sidste test-mulighed for deltagerne, og under konkurrencebetingelser.
Fra og med fredag er omdrejningspunktet for alle fans og deltagere rallycentrum midt i Süderbrarup. På servicepladsen vil der som møde- og opholdssted være et stort opvarmet telt. Efter gennemkørslen starter fra kl. 18 herfra deltagerne ud på de første fire af i alt 12 hastighedsprøver. En meget tilskuervenlig rundbane køres to gange, med første start henholdsvis kl. 18:30 og 20:30.

Efter overnatning starter feltet igen lørdag fra kl. 10:00 på den afgørende etape, og kl. 17:30 på Markedspladsen i Süderbrarup hyldes vinderne af dette års Wikinger Rallye. På det tidspunkt vil det også være muligt at afgøre hvem der har klaret sig bedst i det dansk-tyske opgør.

Aktuel info på wikinger-rallye.de.

ADAC Wikinger Rally
Jürgen Hahn


Læs mere om:
  • Schleswig
  • 26/03/11 - Schleswig - DM Rally - DM
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: