Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24 Hours

Sally Racing gennemførte Dubai 24H på 6. pladsen

24 Hours 
15/01/11 

Uheldene er regnet ned over Sally Racing under dette års 24-timers løb i Dubai, og de sidste seks timer var ingen undtagelse for teamet og dets kørere.
Det var Martin Sally Pedersen der sad bag rattet i starten af denne sidste fjerde del af løbet, og han var ikke langt inde i perioden, før han måtte søge mod pitten med vandet strømmende ud af køleren, sandsynligvis som følge af et sten slynget op i luften af en konkurrent.
 


Alle i Sally Racing hjalp til, da Martin Sally Pedersen kom i pit med en utæt køler.
(Foto: Sally Racing)

Alle de altid utrættelige mekanikere, samt alle hjælpere i teamet gik straks til opgaven med at demontere fronten, skifte køleren, sætte fronten på igen, samt få fyldt vand på - det kostede i øvrigt en del i drikkevands beholdningen.
Nu mens bilen var i pitten, var der også lige tid til at kigge på koblingen, der var begyndt at drille, også det blev der fundet en løsning på, og hele operationen tog bare 14 minutter, så var Martin på banen igen.
De der mekanikere, de er svære at slå!

Martin Sally Pedersen kunne køre sit stint til ende, og aflevere en slidt, men velkørende bil til den næste kører i rækken, og det med en placering som nummer 52 generelt, samt som nummer 7 i klasse A2.


Mens kørerne kæmpede om placeringerne på asfalten, indrettede publikum sig i pitten og på tilskuerpladserne.
(Foto: Sally Racing)

Med cirka fire timer tilbage overtog Christian Daluiso bilen, han kørte et fejlfrit 2-timers stint, nok et af de længste stint og hårdeste stints han nogensinde har kørt i en racerbil. Så han var naturligvis træt da han steg ud, men også særdeles tilfreds med både sin egen indsats og teamets resultatet som helhed.
Christian afleverede bilen på samme placeringer som han modtog den.


Det var en træt, men også meget tilfreds Christian Daluiso der kørte næstsidste stint i dette års 24-timers løb i Dubai.
(Foto: Sally Racing)

Herefter kom Kennie Frydkjær Jensen i bilen, det blev besluttet at han skulle køre de to sidste timer, og dermed få æren af at køre Clio'en over målstregen!
Teamets yngste kører gjorde her en god figur og viste moden kørsel, i den slidte og dermed lidt sårbare racer, alligevel forbedrede han placeringerne undervejs - en flot og værdig afslutning på løbet.


Kennie Frydkjær Jensen blev sidste mand i Sally Racings Renault Sport Clio II i Dubai for denne gang, men lur mig om ikke teamet er på plads igen i 2012. Men inden da skal bilen lige til "fransk vask og strygning", løbet i Dubai har sat sine tydelige spor på den!
(Foto: Sally Racing)

Sally Racing kørerne Martin Sally, Peter Obel, Kennie Frydkjær Jensen, Christian Daluiso og Andreas Schrøder sluttede 24-timers løbet i Dubai på en efter forholdene respektabel placering som nummer 49 i den generelle stilling, samt på 6. pladsen i klasse A2.
Med ialt 452 omgange tilbagelagt i løbet af de 24 timer, nåede teamet at tilbage lægge 2436,280 kilometer.
Undervejs brugte de 480 liter benzin, hvilket giver et gennemsnit på cirka 5 km/l. - ikke dårligt af en racerbil.

Resultat er selvfølgelig kommet til veje ved at kørerne på skift har kørt Clio raceren de 24 timer, men en mindst lige så stor andel i resultatet har hele teamets personale, der gennem løbet hver på sin måde har, ydet små mirakler for at holde bilen og mandskaberne kørende og på benene.
Endurance racing er en holdsport, og Sally Racing viste endnu en gang at de er et stærkt hold, som kan samarbejde med stor respekt for hinandens opgaver indenfor teamet.

Som yderligere en fjer i hatten, kan de tage hjem fra Dubai som det bedst placerede hold med danske kørere i deres besætning!


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • Dubai
  • 11/01/14 - Dubai - 24 Hours
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?