Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Biltest

Biltest: En gokart til gaden

Biltest 
09/01/11 

Det var kærlighed ved første blik, den første gang jeg så en Citroën DS3. Det kompakte og agressive design giver den lille franskmand sin helt personlige stil, og skiller den markant ud fra konkurrenterne, og jeg kunne kun fremstamme et ”wauw”.
 

Det gentog sig, da jeg satte mig ind i testbilens læderstue. Her er det ikke svært at falde til. Man sider lavt, og det føles nærmest som bilen svøber sig rundt om føreren, og bliver en forlængelse af kroppen.
Heldigvis holder fornemmelsen, når bilen bevæger sig. Styringen er præcis og giver god feedback til føreren. Affjedringen er fast, uden at være ukomfortabel. Lidt som en Mini Cooper, men i en mere moderne indpakning. Kort sagt: en gokart til gadebrug.

De to biler deler samme 1598 ccm basismotor, men med forskellige specifikationer. I DS3 THP 150 yder den 156 hk ved 6000 omdrejninger og har et drejningsmoment på 240 Nm mellem 1400-4000 omdrejninger.
Det ser måske ikke så imponerende ud på papiret, men i praksis er det nogle raske heste og modellen accelererer fra 0-100 kmt på 7,3 sekunder, bare 0.3 sekunder langsommere end den langt dyrere Cooper S med 184 hk.

Motoren i DS3 THP 150 er parret med en 6-trins gearkasse. Hvis man skal holde sig indenfor de lovlige 80 kmt på almindelig landevej – og det skal man jo – er det dog begrænset, hvor meget nytte man har af 6. gear, der er lagt ud som et decideret overgear.

En DS3 levers kun som tre-dørs. Dørene er store og kan give lidt problemer på supermarkedets parkeringsplads, men så må man jo sno sig.
Det gælder i endnu højere grad hvis man vil ind på bagsædet, men når først man er kommet der ind, er der faktisk overraskende god plads.
Det fik mig til at lægge bagsæderne ned og laste den med de 341 kg, som er den officielle lasteevne. Her måtte jeg dog konstatere, at træerne ikke vokser ind i himlen. Selv om karosseriet stejlede som på en jordbaneracer, blev styringen meget letgående og balancen mærkbart forringet. Det hører dog med til historien, at denne del af testen blev kørt på is- og sneglatte veje.
Med en mere almindelig vægtfordeling med to personer foran og en enkelt i bagsædet er balancen ideel, og det var en vemodig testkører, der afleverede nøglerne igen.


(Foto: Ib Trebbien)

De nøgne fakta

Model Citroën DS3 THP 150
Type 3-dørs hatchback
Motor 1598 ccm benzinmotor med turbolader
4 cyl., 156 hk / 111 kW ved 6000 o/m
240 Nm ved 1400-4000 o/m
Transmission 6 trins manuel gearkassse
Forhjulstræk
Undervogn For: McPherson
Bag: Compoundaksel
Maks. hastighed 214 kmt
Acc. 0-100 7,3 sek.
Forbrug 14,9 km/l. ved blandet kørsel
Årlig grøn afgift Kr. 1260,-
Pris Kr. 304.000,- plus levering

PS. Denne version danner også basis for den kommende DS3 Cup på de danske asfaltbaner. Det er prototypen til racerversionen, der står på liften i baggrunden på et af billederne.