Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Grand Am

Homestead test - torsdag

Grand Am 
03/12/10 

Grand Am testen forsatte torsdag på den store Homestead-Miami bane i Florida. Det var samtidigt sidste officielle testdag for Grand Am i år.
Der er ligesom de andre dage ikke nogen tider tilgængelige, men ifølge de fremkomne rapporter fra banen, så var det Michael Shank Racing køreren Michael Valiante der var hurtigste kører.
 

Der er desværre ingen tider tilgængelige fra de seneste dages test på Homestead-Miami banen i det sydlige Florida, men formålet med testen har været nye tiltag forud for 2011 sæsonen.

Først og fremmest bliver det fra 2011 tilladt med Formel 1 gearskifte i bilerne. Det er der en stor del af kørerne i Grand Am klasserne der endnu ikke har prøvet for alvor. Det fik de rig lejlighed til på Homestead-Miami Speedway.

Dernæst har flere teams fået nye biler, og andre har lavet nye sammensætninger af chassis og motorer. Og så har flere kørere faktisk været til test for at sikre sig et sæde i den kommende sæson.

Det har stort set været de samme kørere der har testet i større eller mindre omfang de tre dage på banen. Flere kørere nåede endda at teste begge biler fra et team. Et par enkelte endda biler fra forskellige klasser. Blandt andet så kørte Jörg Bergmeister både i en Porsche GT3 og i teamest DP Riley/Porsche bil.

For Stevenson Motorsport som Jan Magnussen kører for når kalenderen tillader det, var det lidt en blandet fornøjelse. Man fik godt nok fundet mange forbedringer i teamets Chevrolet Camaro, men ifølge deres egne oplysninger mangler de stadig 1 - 2 sekunder op til de hurtigste Porscher. Der bliver noget at arbejde med i de kommende måneder inden det går løs med den sidste officielle test som er 'Roar Before The Rolex 24 Test Days- som køres i dagene 7. - 9. januar på Daytona banen.

Her efter kommer et af årets helt store højdepunkter nemlig selve sæsonåbneren 'Rolex 24 At Daytona' - det berømte 24 timers løb der starter den 28 januar.

Dons


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Stevenson Motorsports
  • Homestead
  • Homestead test - onsdag
  •