Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Udfordrende sæsonafslutning for Suzuki Motorsport

DM Rally 
10/11/10 

Afslutningen på årets sæson i rally bød på udfordringer for holdene fra Suzuki Motorsport, men også pokaler og medaljer blev det til, da årets femte og sidste afdeling af Danmarksmesterskabet blev kørt omkring Slagelse. Det bedste resultat leverede Claus Steensen/Peter Petersen (Ringsted/Ringsted), da de vandt klassen for utunede biler op til 1600 cm3. Årets anden klassesejr var samtidigt medvirkende til, at holdet sikrede sig sølvmedaljerne i DASU Cuppen efter mærkefællerne Simon Larsen/Nicklas Daugbjerg.
 

”Sidste gang udgik Simon, så vi vandt klassen, men denne her gang har vi altså kørt fra ham. Det er sjovere at vinde på den måde,” fortæller Claus Steensen. ”At han udgik sidste gang gav os pludseligt flere chancer, for hvis han var udgået igen i dag, var vi altså stået øverst på skamlen. Men vi er kravlet et skridt op fra sidste år og tager sølvmedaljen i år, så det er fint.”


Claus Steensen og Peter Petersen sikrede sig sæsonens anden klassesejr og sølvmedaljen i DASU Cuppen.
(Foto: Suzuki Motorsport)

Men trods klassesejren bød årets DM-Finale også på ekstra udfordringer for Claus Steensen/Peter Petersen.

”Vi har været af vejen et par gange. Vi startede med at bremse for langt på prøve 1, men så fik vi os ellers kørt ind på løbet stille og roligt. På prøve 4 var vi også af vejen, ligesom vi var det ved prøven på kasernen, men vi klarede den,” siger Claus Steensen. ”Vi skulle jo se, hvad der kunne lade sig gøre, og så fik lidt for meget fart på, så vi gled ligeud og ind i en hæk. Men vi kunne bare bakke ud og komme af sted igen.”

Claus Steensen/Peter Petersen endte også generelt som bedste mandskab fra Suzuki Motorsport på en 25. plads – syv pladser foran Anders Lysen/Henrik Vestergaard (Sorø/Mørke), der ligeledes var uheldige. De kørte af vejen, så den ellers så hurtige Suzuki Swift Maxi sad fast på en forhøjning.

”Selvfølgelig er det drønærgerligt, at man har en afkørsel, hvor man sætter så meget tid til, men sådan er gamet. Det er jo 40 cm bag rattet, at det går galt, og jeg kan ikke give andre skylden end mig selv,” siger Anders Lysen.

”Indsatsen på alle de andre prøver er jeg yderst tilfreds med. På næstsidste prøve er vi ottendehurtigst af alle, og på den sidste prøve var vi også i top 10, så det viser, at bilen godt kan køre stærkt, og at jeg også godt selv kan, når jeg får kørt rusten af mig. DM-rally er altså ikke det samme som at køre Yokohama-mesterskab og rallysprint. I DM-rally er der nogle hurtigere sving, man skal tage stilling til, og det er jeg altså ikke vant til, så det er godt, at vi har Kenneth som vores spydspids i DM, hvor jeg er bedre til alt de andre ting.”


Anders Lysen og Henrik Vestergaard kom i top ti på de to sidste hastighedsprøver.
(Foto: Suzuki Motorsport)

Tredje og sidste mandskab, der startede for Suzuki Motorsport, var René Harms/Michele Danielsen (Nørre Alslev/Nykøbing Falster), der sluttede på fjerdepladsen i klassen og endte med samme resultat i kampen om DASU Cuppen.

”Jeg har overhovedet ikke kunnet finde rytmen, for samarbejdet med Michele er ellers kørt perfekt, for hun har klaret det fint,” indrømmer René Harms. ”Jeg tror, at jeg har haft for mange andre ting at tænke på, så jeg skulle nok have valgt at blive hjemme i dag. Det ved vi til næste år!”

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • Anders Lysen
  • Henrik Vestergaard
  • Suzuki Motorsport
  • Slagelse
  • 06/11/10 - Slagelse - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: