Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rally Sprint

Suzuki Motorsport tog tredjepladsen

Rally Sprint 
04/11/10 

- ved Yokohama-finale
Søndag blev årets landsfinale i Yokohama-mesterskabet afviklet i Nyborg. Her var de bedste kørere fra henholdsvis Yokohama-mesterskabet vest og øst til start, hvor de skulle ud i årets eneste direkte kamp på tværs af Storebælt. Suzuki Motorsport var repræsenteret ved Anders Lysen/John Madsen (Sorø/Dianalund), og holdet kørte en generel tredjeplads hjem.
 

”Det var en fantastisk god dag for os, for en tredjeplads generelt kan ikke være flottere med de modstandere, vi var oppe imod,” siger en glad Anders Lysen. ”Vi var ude i konkurrence med biler, der vel havde 260-270 hk, og alligevel kunne vi følge med. Det kan gøre mig utroligt glad.”

I klassen for biler op til 1600 cm3 sikrede Anders Lysen og John Madsen sig sejren med et komfortabelt forspring på 24 sekunder til nærmeste konkurrent, men i det generelle resultat var kampen endnu tættere.

”Her sikrede vi en tredjeplads generelt, og vi var bare tre sekunder fra førstepladsen, selv om der var tale om en hurtig prøve med mange lige stræk,” fortæller Anders Lysen. ”Det kan godt være, at de to hold foran kørte fra os på langsiderne, men i svingene var vi hurtigere end dem. Det viser, at vi har et godt set-up på bilen og dermed også et godt team. Hele mandskabet skal have ros for dette her – det kan ikke gøres af en mand alene.”


Anders Lysen og John Madsen blev nummer tre generelt ved årets finale i Yokohama-mesterskabet i Nyborg.
(Foto: Suzuki Motorsport)

Om mindre end en uge skal Anders Lysen i aktion igen. Lørdag køres årets DM-Finale i rally i Slagelse, hvor det bliver Henrik Vestergaard (Mørke), som sætter sig ind i observatørsædet.

”Vi har fået en rigtig godt optakt til løbet på lørdag, for med tredjepladsen i bagagen er motivationen mægtig høj,” siger Anders Lysen forud for løbet, hvor Suzuki Motorsport har tilmeldt alle holdets fire biler. Men grundet helt uforudsete omstændigheder hersker der usikkerhed om to af mandskabernes deltagelse.

”Lige nu går vi og venter på at få de sidste stumper til motoren,” fortæller Kenneth Madsen (Dianalund), der er anmeldt sammen med Carina Møller (Helsingør). ”Det er ikke noget, som er hyldevare, så derfor er de blevet bestilt i udlandet. De skulle gerne snart nå at komme, så vi kan få samlet motoren.”

For holdet Claus Steensen/Peter Petersen (Ringsted/Ringsted) er det derimod ikke mekanikken, der driller. Det er fysikken, for i onsdags blev Claus Steensen i forbindelse med sit job som lastbilschauffør ramt af en flyvende træpalle.

”Jeg kørte 50 km/t, da en træpalle lettede fra en modkørende lastbil, som også kørte med 50 km/t,” fortæller Claus Steensen. ”Heldigvis nåede jeg at se den, så jeg kunne dukke mig, men den ramte forruden med 100 km/t. Jeg fik en 15 cm lang flænge, som måtte syes sammen, men der skal helt nyt førerhus på lastbilen! Nu må jeg se, om jeg bliver klar til at køre DM – det håber jeg, men ellers er der ikke noget at gøre ved det. Jeg skal være helt OK, ellers stiller jeg ikke op.”

Hos det fjerde og sidste mandskab hos Suzuki Motorsport – René Harms/Michele Danielsen (Nørre Alslev/Nykøbing Falster) – hersker der derimod ikke nogen usikkerhed om deltagelsen i årets sidste løb.

”Vi har en målsætning om at gøre det bedste, vi har lært, og så ellers forsøge at hjælpe Claus og Peter, hvis de kommer til start, for vi har ikke selv mulighed for at blande os i mesterskabet,” siger René Harms. Det bliver første gang, at han skal deltage i et DM-rally ved Slagelse som kører. Han har dog tidligere været med som kortlæser.

”Jeg sad ved siden af til et DM-løb for to år siden, og det bliver nok nogle af de samme prøver, vi skal køre denne her gang,” siger René Harms, der ikke er bekymret for, at han ikke selv har været kører i et løb i området.

”Bare det at man kender prøverne lidt, så kan man godt bruge det. Kender du prøven, er det lidt ligegyldigt, om du har siddet det ene eller andet sted i bilen, for så ved du, hvor vejen går. Hvis du har kørt noterne der, vil det være det samme, om man skal sige noterne eller høre dem. Kender man vejen, kender man også prøven.”

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • Anders Lysen
  • Suzuki Motorsport
  • Nyborg
  • 31/10/10 - Nyborg - Rally Sprint
  •  
     

    Rally Sprint nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: