Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

Nykjær førte an i Japan

WTCC 
01/11/10 

Michel Nykjær viser igen, at han hører hjemme i verdenseliten
Efter en succesrig weekend i ETCC i Italien for 14 dage siden, hvor Michel Nykjær tog ”fuldt hus” med 2 sejre og maxpoint, var turen i denne weekend nu nået til Japan, hvor næstsidste runde af verdensmesterskabet for standardvogne, WTCC, skulle køres på Okayama International Circuit.
 


Nykjær var en populær fyr blandt de mange Japanske racerfans som var mødt op til søndagens løb.
(Foto: FIA WTCC)

Et massivt regnvejr gjorde dog forholdene umulige på den Japanske bane, hvor Michel Nykjær var optimistisk inden dagens start. Nykjær skulle i første heat starte 12'er, i det 28-mands store WTCC felt og Michel havde i morgenens warm up fundet farten i sin Seat Leon TDI.

"Jeg kommer egentlig godt fra start i første heat, men forholdene er meget svære, og til mit held er der et par biler foran mig som må af banen", udtaler Nykjær som slutter 8'er og dermed er sikret en startplacering på pole position i andet heat.

Nykjær tager kegler i andet heat med en kanon start, og får hurtigt skabt et hul ned til den regerende verdensmester Gabrielle Tarquini på anden pladsen. Nykjær lader sig dog ikke nøjes med en god start, men sætter også konstant hurtigste omgangstid, og er helt oppe på et forspring på 5 sekunder, da en safety car bliver sendt på banen. Dette samler feltet som ellers har været spredt godt.


Til Nykjærs store uheld blev en safety car sendt på banen i Japan, foran den ellers stort førende Nykjær.
(Foto: FIA WTCC)

"Da der kommer safety car på banen, bliver feltet samlet, og da jeg ellers kunne køre rundt i de bagerst kørendes spor, bliver det nu helt umuligt for mig at komme rundt. Jeg prøvede ellers at sænke farten og køre sikkert, men da jeg kommer til et sving med meget vand låser mine bremser, og jeg kan intet gøre. Jeg kommer ud i grusset og falder ned midt i feltet, så sejren er desværre tabt. Som en trøst vinder jeg dog Rookie titlen, og bliver bedst placeret Seat, samtidig har jeg sat hurtigste omgangstid, så jeg har vundet et ur og en moutainbike, det er da et lille bitte plaster på såret. Jeg lærer rigtig meget i år, og at jeg kan køre fra Tarquini som er regerende verdensmester og har samme bil som jeg, ser jeg som en lille sejr i sig selv" udtaler Nykjær fra Japan.

Nykjær slutter dagen af på en trods alt flot 7'ende plads. Dagens vinder blev den brasilianske Augusto Farfus i BMW 320SI E90.


For anden gang i sin karriere lå Nykjær til at tage en sejr i WTCC, men også denne gang skulle et uheld afholde ham fra sejren.
(Foto: FIA WTCC)

Michel Nykjær haler nu ind på sine konkurrenter i Rookie Challanges, hvor han samlet ligger 3'er, kun 1 point efter Fredy Barth på anden pladsen. I den samlede stilling ligger Michel 11'er, med 60 point, kun 2 point fra 10'ende pladsen.

Næste løb er i Macau om 3 uger, hvor Michel håber på atter at kunne få en god pointhøst med hjem og fuldføre målsætningen om at slutte hans første sæson i WTCC i top 10!

Pole Position Denmark


Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • SR-Sport
  • SUNRED Engineering
  • Okayama
  • 31/10/10 - Okayama - WTCC
  •