Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Game Zone

Når sæsonen er slut, og man ikke har fået nok...

Game Zone 
28/10/10 

Et par unge racerkørere slutter i weekenden motorsportssæsonen af med et 24-timers racerløb - i en sportshal.
Simracing, en virtuel form for motorsport, er en omkostningsvenlig og sjov oplevelse, som ikke kun er forbeholdt computernørder med et overforbrug af cola. Mange professionelle racerkørere bruger simracing som en vigtig del af træningen op til løb.
 


Der køres et virtuelt Le Mans-race i den kommende weekend.
(Foto: GTR24H.DK)

En racerkører, der ikke blot bruger simracing til træning, men også har mange virtuelle sejre på CV'et, er den uofficelle verdensmester i Formel Ford, Dennis Lind.


Den uofficielle Formel Ford-verdensmester, Dennis Lind, er en passioneret simracer.
(Foto: Gripping Media)

I den kommende weekend deltager han i et virtuelt 24-timers racerløb på Le Mans - mens han sidder foran computerskærmen i en sportshal ved Kolding. Sammen med Kasper Stoltze, der kører historisk motorsport, og Kim Gripping, der er en del af dansk banesports faste pressekorps, er han en del af GTR24H.DK's årlige Le Mans-race. Tilsammen danner de Grippo Virtual Racing, der deltager med en digital Corvette C6R.


Grippo Virtual Racing’s virtuelle køretøj i weekendens løb.
(Foto: Grippo Virtual Racing)

"Det er ikke ren sjov og ballade", fortæller Dennis. "I den ene side af hallen sidder køreren sammen med kørerne fra de andre teams og kører race i hver deres raceframe (konstruktion med bilsæde, rat og pedaler og computer, red.), adskilt fra 'pitten' af en stor skillevæg. På den anden side sidder de forskellige 'pitfolk' og overvåger bilens telemetri; dæktryk, benzinforbrug osv."

Selvom simracerne ikke er påvirket af de samme kraftpåvirkninger som i rigtige racerbiler, er der mange faktorer som gør det hele til et hårdt døgn:
"Selvom man sidder mere eller mindre stille bag skærmen, er adreanalinsuset stort set som når man kører i en rigtig racerbil", siger Kasper Stoltze. "Efter nogle timer bag rattet, begynder man at blive træt - og ud på de tidlige morgentimer er det hårdt at holde koncentrationen."


Kasper Stoltze er bedst kendt som chauffør på ”Blue Thunder”, den flotte historiske Ford Mustang.
(Foto: Gripping Media)

De tre kørere kan hurtigt blive enige om den vigtigste del af setuppet. "Sædet! Mange tror at et racersæde er en vidunderlig opfindelse - men så har de vist ikke prøvet at tilbringe 8-10 timer i sådan et på et enkelt døgn", griner Kasper. "Heldigvis har Alex Frederichsen fra VirtualRacing.dk sponseret en af deres raceframes, så vi får en god siddestilling igennem hele løbet."

Den digitale trio håber på en fornuftig placering, men som ved alle langdistanceløb er der mange fejlmuligheder. Udover afkørsler og risikoen for at løbe tør for benzin, er der også nogle, som ikke ofte ses i rigtige racerløb: "Sidste år udgik hele feltet, da strømmen gik", fortæller Kim Gripping. "Det varer nok et par år, før vi oplever et rødt flag i Formel 1 pga. strømsvigt..."

Grippo Virtual Racing

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Dennis Lind
  • Kasper Stoltze
  • Kim Gripping
  •