Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Kim Holmgaard tilfreds med sin første DTC-sæson

Danish
Touringcar
Challenge 

26/10/10 

I oktober afsluttede Kim Holmgaard sin første sæson i den absolutte topklasse i dansk motorsport – Danish Touringcar Championship. Her lykkedes det ham at køre en ottendeplads hjem blandt de i alt 18 kørere, som deltog i årets mesterskab.
 

”Det er et resultat, som jeg er ovenud tilfreds med,” siger Aalborg-racerkøreren. ”På forhånd havde vi taget beslutning om, at vi ville koncentrere os om løbene på FDM Jyllandsringen og Padborg Park, som jeg kendte i forvejen, og ikke satse på f.eks. bybaneløbet i Göteborg, der nærmest havde garanti for buler. Derfor vidste vi godt, at det ville være svært at komme i top 5.”


Aalborgenseren Kim Holmgaard er tilfreds med sin første sæson.
(Foto: Team FDM Tegee-Dan Motorsport)

I alt ti gange var Kim Holmgaard til start i et løb tællende til årets Danish Touringcar Championship, og her fik han det ternede flag at se otte gange.

”At jeg ikke fuldførte to løb, skyldtes ikke, at jeg kørte med hovedet under armen. Det var blot to tekniske problemer i form af en brækket spindel og en defekt servoslange,” siger Kim Holmgaard. ”Det er den slags ting, som nu engang sker, men så er det godt, at jeg i løbet af sæsonen opnåede hele tre femtepladser. To gange fik jeg en femteplads lige efter de fire kørere, som lige til det sidste kæmpede om mesterskabet, og her kan jeg kun være tilfreds med at have fulgt dem til dørs.”

Selv om 2010-sæsonen nu er et overstået kapitel for Kim Holmgaard, er racerkøreren fra Aalborg ikke gået i vinterhi. Der er mindre end seks måneder til, at 2011-sæsonen går i gang, og den kræver også planlægning.

”Min målsætning for den kommende sæson er at deltage i det nye Scandinavian Touring Car Championship, der kommer til at afløse DTC-serien som det førende mesterskab,” siger Kim Holmgaard.

”Her er jeg allerede i dialog med flere teams omkring mulighederne for det kommende år. Herudover har jeg også en ambition om at deltage i langdistanceløb ligesom i år, hvor jeg fik en tredjeplads på Padborg Park.”

Det bliver dog ikke først i 2011, at Kim Holmgaard kommer til at give den gas. I slutningen af november drager han sammen med hele sit supportteam af mekanikere og hjælpere til Tyskland.

”Jeg har inviteret alle mine mekanikere og hjælpere samt ikke mindst deres koner med til Michael Schumachers gokartbane i Kerpen, hvor vi tager en sidste kamp på banen i en gokart. Derefter går det så til Düsseldorf. Her skal vi opleve årets Race of Champions, hvor vi naturligvis skal heppe på Tom Kristensen,” siger Kim Holmgaard.

Team FDM Tegee-Dan Motorsport


Læs mere om:
  • Kim Holmgaard
  • Team FDM Tegee-Dan Motorsport
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her