Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Endurance Championship

Endelig, endelig, endelig

Danish Endurance
Championship 

15/10/10 

DEC - Danish Endurance ChampionshipEndelig ... fik Kennie Frydkjær Jensen kørt race - masser af race.
Endelig ... gennemførte Kennie og Team Sally Racing et langdistanceløb.
Endelig ... fik teamet den podieplacering, som sæsonen igennem har ligget og ventet, 'hvis bare...'
 


(Foto: Vitesse Racing)
Finaleløbet på Padborg Park blev det længe ventede vendepunkt for Kennie og Sally Racing, da de efter fire timers intens race passerede det ternede flag på en flot 7. plads generelt og som nummer to i 'Clio Divisionen' - ud af i alt 24 startende biler.

Til finaleløbet havde Sally Racing ændret på Clio'ens besætning. Ud over Kennie, skulle bilen køres af Lars Højris og med blot to kørere på bilen, fik især Kennie kompenseret for den manglende kørsel i de foregående løb!

Renault'en hører absolut ikke til feltets hurtigste biler, der også tæller Porsche, Ferrari og 'vold-tunede' Audi TT, Opel Corsa, Clio m.fl. men i langdistanceløb er stabil kørsel og den 'rigtige' pit-strategi vigtigere faktorer end topfart.

Efter formiddagens to tidtagninger havde Højris og Kennie kørt bilen ind til en startplacering som nummer 13 og løbs-strategien var efterfølgende klar: Hold lidt igen (= kør stille, roligt og forsigtigt - så hurtigt som overhovedet muligt!) og 'spar' på dæk og brændstof, så antallet af pit-stop kunne holdes på et minimum. I denne sammenhæng er 'et minimum' 2 pit-stop, da en kører max må køre i 2½ time i løbet.

Kennie lagde ud og fik i løbet af den første 1½ time kørt raceren i top-10, inden det var tid for friske kræfter og 40 ltr. benzin (max i følge reglementet).

Efter yderligere 1½ time med Højris bag rattet, var bilen på en samlet tredie-plads, inden Kennie igen skulle bag rattet for at køre bilen i mål.
Pit-stoppet betød at bilen droppede ned på en 10. plads, men med stabil kørsel fik Kennie kørt bilen hjem på en samlet syvende plads - og altså en anden plads i Clio Divisionen.

"2010 har været en sæson, der bare skal glemmes" sagde Kennie efter løbet "- men det giver da lidt ro i kroppen, at det lykkedes Lars (Højris) og mig at slutte sæsonen af med et godt resultat".

For nørderne lidt staistik fra løbet:
- Hurtigste omgangstid blev sat af Kennie med 1.07,656.
- Bilen tilbagelagde i alt 196 omgange, svarende til over 430 km.
- Vinderbilen - en Porsche 997 GT3 - tilbagelagde blot 10 omgange mere end Clio'en; ca. 22 kilometer.
- Efter fire timers race, var afstanden til vinderen af Clio Divisionen blot 17,3 sekunder - ca. 500 mtr!

Vitesse Racing
Kurt Rene Jensen


Læs mere om:
  • Kennie Frydkjær Jensen
  • Lars Højris Nielsen
  • Sally Racing
  • Vitesse Racing
  • Padborg Park
  • 10/10/02 - Padborg Park - Danish Endurance Championship
  • Pokaler til Sally Racing
  •  



    Er din virksomhed klar til robotter?